23948sdkhjf

Umage lejere i nyt butikscenter

Reitan Ejendomsudvikling opfører i Kokkedal et 6.000 m² butikscenter, hvor Føtex og Rema skal bo under samme tag.
I Kokkedal opføres næste år et butikscenter, der kommer til at huse det umage makkerpar Rema og Føtex.

Mere specielt er det, at det er det Rema-relaterede Reitan Ejendomsudvikling, som står bag planerne om det 6.000 m² store butikscenter. Det skriver Dansk Handelsblad.

Flere lejemål på plads
Planen var oprindeligt, at det 6.000 m² butikscenter skulle rumme den første Rema i kæmpestørrelse.

Nu bliver det dog i stedet til en opdeling, hvor Føtex kommer til at fylde 3.500 m², mens Rema bliver på 1.200 m². Derudover påregnes 4-7 lejemål til detail- og servicebutikker samt cafe eller restaurant.

Går alt efter planen kan arbejdet med butikscentret indledes først i det nye år.

- Vi satser på, at vi som minimum er klar med en nedrivningstilladelse og en grave- og støbe-tilladelse i starten af det nye år, så vi kan komme hurtigt i gang. Går alt efter planen med byggeriet, så skal vi være klar til indvielse i november 2012, oplyser Jan Poulsen fra Reitan Ejendomsudvikling til lokalavisen.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11