23948sdkhjf

Vejleentreprenør vinder 43 bæredygtige boliger i fynsk dalstrøg

Torsdag skrev boligorganisationen Civica kontrakt med STB Byg, der sammen med Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniører og Kullegaard Arkitekter, skal realisere nybyggeriet Dalstrøget. 

Placeret på Bellinge Fælled, et nyt boligområde i udkanten af Odense, tæller den nye boligafdeling 43 bæredygtige almene boliger.

Civicas boliger certificeres til DGNB Guld med vægt på kvalitet og æstetisk. Byggeriet er desuden tænkt sammen med terrænet og understøtter naturen og biodiversiteten i området. 

– Vi glæder os meget over at have fået tildelt opgaven efter at have vundet konkurrencen. Civica er en spændende samarbejdspartner, Fyn er en del af vores ’hjemmebane’, og DGNB-projekter er fremtiden. Vi øver os på at blive den fortrukne partner inden for bæredygtigt boligbyggeri, fortæller Jens Winther, adm. direktør for STB Byg, i en pressemeddelelse om projektet. 

– Projekteringsarbejdet begynder med det samme, og forventer at komme i jorden i slutningen af 2020, tilføjer direktøren. 

Civica regner med, at nye beboere kan flytte ind fra marts 2022. 

Har børnefamilier og seniorer i tankerne
Boligernes indretning, materialer og udearealer skal give beboerne mulighederne for godt naboskab og for et skønt boligliv. Centralt i bebyggelsen placeres et overdækket fællesområde med blandt andet køkken og væksthus. 

– I Civica forestiller vi os, at vores boliger på Dalstrøget bliver attraktive for børnefamilier, men også for aktive seniorer har måske også brug for lidt mere plads. Vi sørger for, at nogle enkelte boliger er tilgængelighedsboliger, fortæller Civicas direktør, Jens Pilholm. 

Bellinge Fælled, som boligerne bliver en del af, bliver en bydel med en blandet beboersammensætning og forskellige boformer. Visionen for hele området er at skabe et moderne børnevenligt boligområde beliggende i et naturskønt område med skoler og fritidstilbud, indkøbsmuligheder og buslinje til Odense centrum.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117