23948sdkhjf

Sønderborg og HedeDanmark i udviklingssamarbejde

SamPark Sønderborg er navnet på et nyt strategisk samarbejde mellem HedeDanmark og Sønderborg Kommune.
Høje standarder for pleje og drift af kommunens parker og øvrige grønne områder, er et af målene for Sønderborg Kommune og HedeDanmark, som er gået sammen i det fælles udviklingsprojekt SamPark Sønderborg.

Sønderborg Kommune har igangsat projektet og indgået aftalen med HedeDanmark for at afdække muligheder for forbedring af samarbejdet mellem kommunens planlæggere og driftsorganisation, at belyse mulige effektiviserings-gevinster i driften af kommunens grønne områder samt øget borgerinddragelse.

SamPark Sønderborg er etableret som et udviklingsprojekt, der løber til udgangen af 2012. Konkret indebærer det renovering af udvalgte grønne test-områder i kommunen, hvor effektiviseringstiltag og mulige synergier, samt samarbejdet mellem planlægning og drift vil blive undersøgt.

Bedre planlægning og prioritering
Målet er samtidig, at erfaringerne fra SamPark Sønderborg fremadrettet skal skabe grundlag for en endnu bedre forvaltning af kommunens grønne områder gennem målrettet planlægning og prioriteringer i driften.

HedeDanmark har drift og pleje af grønne områder som strategisk fokusområde, og medvirker allerede i dag i en lang række projekter baseret på partnerskaber over hele landet. SamPark Sønderborg understreger HedeDanmarks position som en førende serviceleverandør af strategisk drift og pleje af grønne områder, og ikke mindst udvikling og innovation i relation til driftssamarbejde med offentlige organisationer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099