23948sdkhjf

Niras udnævner ny direktør for Forsyning

Fra den 1. juli 2020 stiller Jens Brandt Bering sig i spidsen for de mere end 300 eksperter i Niras, som rådgiver om vand, energi og affald.

Jens Brandt Bering kom til Niras i 2010 fra en stilling som afdelingsleder i Alectia, som senere fusionerede med Niras. Siden har han været forretningschef med ansvar for medarbejdere fordelt mellem kontorer i Allerød, Holbæk og Næstved.

På tærsklen til sit ti års jubilæum i Niras udnævnes han nu til direktør for Forsyning.

- Jeg har fornøjelsen af at arbejde sammen med en masse dygtige mennesker i den danske forsyningsbranche. Sammen gennemgår vi en spændende udvikling, og jeg er rigtig glad for at kunne fortsætte samarbejdet med kolleger og samarbejdspartnere i og uden for Niras. Jeg er overbevist om, at det er de strategiske partnerskaber i forsyningsbranchen, som skal få den grønne omstilling til at lykkes, siger Jens Brandt Bering og tilføjer:

- Der er en masse udfordringer, som vi skal løse sammen for at trække samfund og miljø i en mere bæredygtig, cirkulær og digital retning. Det er et vildt interessant og meget vigtigt arbejde.

Driver den grønne omstilling fremad
Forsyningssektoren er med til at drive den grønne omstilling fremad mod nye løsninger, teknologier og partnerskaber. Det gælder både for samfundet generelt og i en virksomhed som Niras, skriver virksomheden i en pressemeddelese.

- Jeg ser forsyningsområdet som en styrkeposition for Niras, der virkelig har udviklet sig radikalt over de senere år. Vi lykkes med at tiltrække og udvikle solide fagfolk samt stærke projektledere, og vi vokser også internationalt. Med udnævnelsen af Jens er det min klare overbevisning, at vi skaber det bedst mulige grundlag for at fortsætte denne positive udvikling, siger administrerende direktør hos Niras Carsten Toft Boesen om udnævnelsen af den nye Forsynings-direktør

Jens Brandt Bering overtager ansvaret for Forsyning fra Søren Hageman Christensen. Søren Hageman Christensen fortsætter som regionsdirektør med udgangspunkt i Aalborg og ligeledes som direktør for Byggeri Nord. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094