Femstjernet hotel renoveres
Marriott Hotel i København bruger 23 millioner på at renoverer to tredjedele af sine værelser. Næste etape følger i 2013.
35 håndværkere skal frem til januar næste år modernisere to tredjedele af hotellets værelser, lounge og banket. Arbejdet omfatter udskiftning af inventar, nye gardiner og gulvtæpper samt ommaling og ny kunst på væggene. Det skriver takeoff.dk.
Renoveringen af den sidste tredjedel af værelserne gennemføres først i 2013.
- Vi har meget travlt lige fra begyndelsen af 2012 på grund af Danmarks EU-formandsskab, og derfor bliver den sidste tredjedel af værelserne moderniseret i begyndelsen af 2013, siger hoteldirektør Elmar Derkitsch til takeoff.dk.