Flerårige vedligeholdeslesaftaler i udbud
Spildevandscentret Lynettefællesskabet søger håndværkere til vedligeholdelses- og reparationsopgaver. Seks fagområder i spil.
Ønsket er rammeaftaler med tre tilbudsgivere på hvert af de seks fagområder:
— Smede.
— Snedkere/Tømrere.
— VVS-installatører/Blikkenslagere.
— Malere.
— El-installatører.
— Teknisk isolering.
Rammeaftalernes samlede værdi ekskl. moms er på 60-120 mio. kr.
Aftalerne kan komme op på samlet fire års varighed. De første aftaler strækker sig over en toårig periode med forlængelse af to forlængelser af hver et års varighed.
Sidste frist for at komme med bud på licitationen er den 8. december 2011.
Læs mere under Licitationer her på Building Supply.
Lynettefællesskabet, der ejes af de otte kommuner Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre, ejer og driver to renseanlæg Lynetten og Damhusåen.