Brønshøj-byggefirma erklæret konkurs
KBP Entreprise ApS er taget under konkursbehandling af Sø- og Handelsretten.
Byggefirmaet havde ifølge den seneste årsrapport, som dækker 2009, en nettoomsætning på 4,3 mio. kr., hvilket var en fremgang på 400.000 kr. i forhold til året før.
Resultatet var ligeledes forbedret, idet det byggefirmaet i 2009 kunne fremvise et overskud på 85.110 kr., mens man i 2008 havde underskud på 658.000 kr.
Firmaets fremtidsmuligheder blev dengang - ifølge en kommentar i årsrapportens ledelsesberetning - vurderet som tilfredsstillende.
Sø- og Handelsrettens skifteret har ved dekret af 3. november taget firmaet under konkursbehandling efter begæring modtaget den 26. oktober. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen begærende selskabet opløst allerede den 25. august, og Likvidator blev udmeldt den 22. september. Det skriver Statstidende.
Som kurator er udpeget advokat Finn Jepsen, Amaliegade 13, 1256 København K.