23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Bascon
Niels Christian Toppenberg er udnævnt som ny projektdirektør. Han har gennem over 30 år været leder for firmaets afdeling for bygherrerådgivning.

Læs mere i artiklen Bascon udnævner projektdirektør

DT Group
Henrik Christiansen er blevet ansat som ny finans- og økonomidirektør (CFO) hos DT Group.

DT Group står bag byggemarkedskæderne Silvan og Stark og ejes af den britiske Wolseley-koncern.

Læs mere i artiklen Nyt ansigt i ledelsen hos DT Group

Kalmar-Huse A/S
Arne Jepsen er udtrådt af bestyrelsen hos Kalmar-Huse A/S (kilde: Børsen).

Kalmarsolgte producerer fritidshuse i træ. Husene leveres som selvbyg, medbyg og nøglefærdige typehuse.

KLD Byg
Kenny Bjerre er tiltrådt som direktør hos KLD Byg i stedet for Karina Dünne (kilde: Jyllands-Posten).

KLD udfører byggeri i hoved- og totalentreprise under navnet KLD Byg samt nøglefærdige enfamiliehuse under navnet KLD Huse.

KPK Døre & Vinduer A/S
Mona Sloth Nielsen er blevet medlem af bestyrelsen hos KPK Døre & Vinduer A/S i stedet for Martin Lampe Hansen (kilde: Børsen).

KPK producerer vinduer og døre i kernefyr. Virksomheden har adresse i Nykøbing Mors.

MT Højgaard A/S
Peter Søborg Kofoed og Johnny Ib Rasmussen er udtrådt af bestyrelsen hos MT Højgaard A/S. I stedet er Flemming Lorents Steen indtrådt (kilde: Jyllands-Posten).

Signal Arkitekter
Per Feldthaus, tidligere adm. direktør i Arkitema, er tiltrådt som direktør. Sammen med ejer og adm. direktør Gitte Andersen skal han i de kommende år videreudvikle Signals forretning, der omfatter bygherrerådgivning inden for strategi, rum, adfærd og økonomi.

Læs mere i artiklen Signal Arkitekter udvider ledelsen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094