23948sdkhjf

Ingen overenskomst for malerne

Hos Danske Malermestre ærgrer formand Per Vangsgaard sig over, at der ikke er forhandlet en overenskomst med Malerforbundet i Danmark på plads. Forligsmanden påbegynder i stedet arbejdet med et mæglingsforslag i samarbejde med DA og FH. Det oplyser Malerforbundet i en pressemeddelelse.

Onsdag mødtes Danske Malermestres formand Per Vangekjær og overenskomstchef Heinrich Søndengaard Nielsen i Forligsinstitutionen med Dansk Malerforbund og Dansk Byggeri.

– Jeg er den første til at beklage, at vi ikke har kunnet forhandle overenskomsten hjem. Vi havde som arbejdsgivere et fromt ønske om at få en midlertidig bestemmelse gjort permanent, men vores ultimative krav blev afvist af Malerforbundet, siger Per Vangekjær.

Fordi overenskomstforhandlingerne brød sammen, vil en ny overenskomst blive en del af Forligsmandens mæglingsforslag. Det påbegynder forligsmanden arbejdet med i samarbejde med DA og FH.

– Vi var klar til at lægge os op ad det resultat, som Dansk Byggeri og 3F er nået frem til, hvis vi fik permanentgørelsen af forsøgsordningen med. Men det var uspiseligt for Malerforbundet. Den overenskomst var ellers forholdsvis dyr, så Malerforbundet havde fået meget i det forlig, konstaterer Per Vangekjær.

Malerforbundets krav til overenskomstfornyelsen har været et løft at mindstelønnen i form af akkordafsavn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188