Isoleringsfirma konkurs
Blot to år efter opstarten har Isokvik Isolering ApS måtte dreje nøglen om. Firmaet et blevet erklæret konkurs af Skifteretten i Roskilde.
I firmaets første regnskabsår 2009/2010, som også er det eneste, hvor der foreligger regnskab, var der et bruttoresultat på 694.742 kr.
På den baggrund kom isoleringsfirmaet ud af regnskabsåret med et underskud efter skat på 1 mio. kr. Den hårde start har nu kostet firmaet livet.
Således har Skifteretten i Roskilde den 14. oktober 2011 taget isoleringsfirmaet under konkursbehandling efter begæring modtaget den 16. september. Det skriver Statstidende.
Kurator er advokat Søren Storgaard Christensen, Køge A/S, Torvet 19, 1., 4600 Køge.