Grønt lys til Netto i Dalby
Lokalplanen, som baner vejen for NC Developments ønske om at opføre en Netto i Dalby, får opbakning i byrådet i Faxe Kommune.
Lokalplanen baner vejen for en dagligvarebutik på op til 1000 m² samt op til 200 m² velfærdsarealer. Indeholdt i lokalplanen er bl.a. krav om, at bebyggelsen skal tilpasses den omgivende bebyggelse, og at området skal fremstå grønt og understøtte oplevelsen af et grønt strøg langs Vordingborgvej/ Karisevej.
Bag forslaget til den nye dagligvarebutik står NC Development. Firmaet har tilbudt at finansiere den for projektet nødvendige trafiksanering, herunder en lysreulering af krydset Vordingborgvej/Karisevej samt en venstresvingsbane på Vordingborgvej.
I lokalplanen fremgår det, at bygningen skal have tagbeklædning udføret som rødt tegltag, uden glasering eller engobering. Bygningshøjden bliver maksimalt 8,5 meter. Ligeldes skal eventuelle anlæg til indvinding af solenergi integreres i tagfladen eller bygningens øvrige ydervægge.