Thy-tømrer i fremgang
Flere opgaver i hovedstadsområdet har været med til at øge antallet af ansatte i Q4 You ApS fra 12 til 27.
- Der er tale om en svensk producent af træhuse. Han har købt nogle billige byggegrunde op i Københavnsområdet efter boet fra nogle danske investorer, der faldt for boligboblen, siger tømrermester Karsten Østergaard til thistednyt.dk.
Firmaet har færdiggjort 44 af husene, og er nu i gang med de sidste 41.
Mange nye opgaver
Når de mange træhuse er færdige, ligger der godt med nye opgaver og venter. Særligt i hovedstadsområdet bliver der nok at se til.
Sommerens vandskader har kastet flere jobs af sig, ligesom der er flere tagopgaver til Q 4 You's medarbejdere. Derfor er der ikke udsigt til, at det bliver nødvendigt at skille sig af med de mange nyansatte i firmaet.