Rækker Mølle Skolen skal renoveres for 18 millioner
De næste to år investere Ringkøbing-Skjern Kommune 18 millioner på en tiltrængt renovering af skolen i Rækker Mølle.
Skoleleder Torben Svendsen oplyser, at der bygningsmæssigt ikke er sket noget væsentligt med skolen siden 1971, og at renoveringen derfor er tiltrængt.
På det pædagogiske område skal faglokalerne opdateres, så de bliver egnet til moderne undervisningsformer med fleksible holdstørrelser. Skolens personale og elever vil blive inddraget i processen. De kan således komme med ønsker, som arkitektfirmaet kan indarbejde i projektet.
Renoveringsarbejde med indbyggede besparelser
Energimæssigt vil skolen blive billigere at drive, fordi der kommer nye døre og vinduer i overalt. Den forventede besparelse kommer kommunen som helhed til gode.
Der skal nedsættes en styregruppe for projektet inden jul, så byggeriet kan gå i gang efter sommerferien 2012.