23948sdkhjf

Sociale klausuler på Region Midtjyllands bygge- og anlægsprojekter

Region Midtjylland vil skabe 100 ekstra lærerpladser i byggeriet ved at indføre sociale klausuler.
Region Midtjylland står overfor at investere 12 mia. kr. i byggeri de kommende seks år. Det skal nu komme lærlinge til gode.

Et flertal i regionen vedtager den 26. oktober at indføre sociale klausuler i forbindelse med større bygge- og anlægsprojekter. Det skriver P4 Midt & Vest.

100 ekstra lærlingepladser
Klausulerne indebærer, at 3-6 % af lønsummen bruges på lærlinge hos entreprenører og håndværksmester, som vil byde på en opgave hos regionen.

Med byggeprojekter til 12 mia. kr. de næste 6 år vil klausulerne give et boost til antallet af lærlingepladser.

- Alene i Gødstrup vil der være 30 lærlinge på pladsen hver eneste dag indenfor håndværksmæssige fag, og så kan man lægge Viborg oven i med omkring 10 lærlinge og sidst men ikke mindst Skejby med 50 lærlinge. Samlet set vil der være 100 ekstra lærlinge i arbejde hver eneste dag, hver eneste uge og måned i de næste seks år, siger Regionsrådsformand Bent Hansen til DR Midt & Vest.

De mindste går fri
Kravet til de sociale klausuler vil dog kun gælde for projekter, der har en samlet værdi over 10 mio. kr., varer over et halt år eller har en lønsum på 4 mio. kr.

Samtidig vil der være fokus på at undgå unødvendigt bureaukrati i forbindelse med klausulerne.

- Vi skal lave en smidig aftale med de mestre, der får opgaven. Når kontrakten er underskrevet, skal de garantere, at der er styr på det, så kan vi nøjes med at lave stikprøver. Vi skal ikke rundt og tjekke timesedler hver eneste dag, siger Bent Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094