23948sdkhjf

Rambøll-konsulent får årets brolæggerpris

Seniorkonsulent Keld Olsen fra Rambøll Danmark hædres med Brolæggerprisen 2011 for sin store viden om granitmaterialer.
Prisen er en anerkendelse for kreativ udnyttelse af fagets muligheder i respekt for dets tradition og arbejdsmetode.

Det var fritlægningen af Aarhus Å i midten af 1990'erne, der vakte Keld Olsens interesse for brolæggerfaget. Han blev en del af et dedikeret projektteam med Stadsarkitektens Kontor i Aarhus, hvor arkitekt Poul Damgaard og Keld Olsen opbyggede et tæt samarbejde. Et samarbejde, som kun er blevet stærkere over årene.

Gennem årene har Keld Olsen arbejdet på adskillige brolæggerprojekter i Østjylland. Aarhusianerne har ikke kunnet undgå at lægge mærke til byens nye nedgravede affaldscontainere med de karakteristiske affaldsøer i chaussésten og granitfliser. Og Silkeborgenserne kender Norups Plads med de store granitfliser i forskellige størrelser uden for byens bank.

Brolæggerprisen tildeles efter indstillinger, der vurderes af Brolæggerlaugets priskomité, bestående af oldermand Claus Erik Johnsen, brolæggermester Kaj Bøje, æresmedlemmerne Carl J. Hansen og Finn Rasmussen samt laugskonsulent John Hvass. Lauget har siden sit 100 års jubilæum i 1986 uddelt en pris "f or et påskønnelsesværdigt arbejde som forbilledligt har tilgodeset brolæggerfaget ".

Prisen overrækkes torsdag den 20. oktober 2011, kl. 14.00 hos Rambøll Danmark A/S, Olof Palmes Allé 22, 8200 Aarhus N.

Her vil Brolæggerlaugets oldermand, Claus Erik Johnsen, overrække prisen til Keld Olsen. Prisen består af en messingplade, et diplom og 25.000 kroner. Efterfølgende er Keld Olsen og Brolæggerlauget vært ved et let traktement for ca. 100 særligt indbudte gæster.

Læs mere på www.brolaeggerlauget.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078