Milliardrenovering på vej i Odense
De 1.156 boliger i Korsløkkeparken i Odense SØ. står foran en gennemgribende modernisering.
Med projektet, der løber op i ca. 1 mia. kroner, reduceres antallet af lejligheder fra 1.156 til 976, når renoveringen er afsluttet i 2017.
- Det er et kæmpe projekt. Måske det største og mest koncentrerede, der har været i Danmark, siger Bent Bøllingtoft, direktør i Fyns almennyttige Boligselskab, til Fyens Stiftstidende.
Projektet finansieres med 3/4 af Landsbyggefonden, mens Odense Kommune og Fyns almennyttige Boligskab betaler resten.
Find yderligere information om boligområdet Korsløkkeparken på www.fabbo.dk