23948sdkhjf

Finansiering på plads til projekt Banestien

Med tilsagn på samlet 3,3 millioner kan sidste etape af Banestien på tværs af Djursland realiseres.
Projektet Banestien, som løber på det gamle banetrace mellem Allingåbro og Ryomgård, skal nu binde Nord- og Syddjurs sammen.,

Arbejdsmarkedets Feriefond har givet tilsagn om 2 mio. kr. til realisering af projektet ’Banestien Allingåbro- Ryomgård’. Det samlede budget lyder på 3,3 mio. kr., og da LAG-Djursland har givet tilsagn om 700.000 kr., og de to kommuner tilsammen har bevilget 600.000 kr. til projektet, er finansieringen nu på plads.

Etablering af broforbindelser og teltpladser
Norddjurs og Syddjurs Kommuner har i det seneste år arbejdet på at finde finansiering til projektet som skal færdiggøre ændringen af banetraceet mellem Ryomgård og Allingåbro, så det bliver til kombineret gang- og cykelsti.

Projektet indeholder endvidere broforbindelser over Alling Å til Gammel Estrup to steder, ligesom der etableres en handicapvenlig adgangssti fra Pindstrup by via Pindstrupcentret til banestien.

Der er ligeledes planlagt en primitiv teltplads ved Pindstrupcentret og mindre rastesteder og informationstavler, som fortæller om områdets kultur og natur, opstilles langs hele strækningen.

Resten af 2011 vil der blive arbejdet med detaljerne i projektet, lige som der vil blive indhentet konkrete tilbud. Arbejdet kan forhåbentlig udføres i det tidlige forår 2012, så de to kommuners borgere og Djurslands gæster kan nyde godt af stien, når sommeren igen står for døren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095