23948sdkhjf

Arkitekturpriser til sporten og ungdommen

Herning Fodbold Eksperimentarium, tegnet af GHB Landskabsarkitekterne, og Herningsholm Gymnasium, der er tegnet af KHR arkitekter, modtager Herning Kommunes Bygningspræmieringspris 2011.
Også i år blev den landsdækkende Arkitekturens Dag fredag 30. september fejret med uddeling af en lokal bygningspræmieringspris i Herning Kommune. I år har hele to byggerier gjort sig fortjent til hæderen, og et tredje byggeri tildeles et påskønnelsesdiplom.

De to premierede byggerier er Herningsholm Gymnasium og Herning Fodbold Eksperimentarium, der hver på sin måde tænker nye tanker og muligheder for undervisning og idrætsudøvelse.

Nutidigt formsprog
Herningsholm Gymnasium, der er tegnet af KHR arkitekter A/S, bliver blandt andet præmieres for sit nutidige formsprog. Præmieringsudvalget er imponeret over hele projektet, og især det samlende fællesrum som ramme for skolens faglighed og muligheder.

Herning Fodbold Eksperimentarium er skabt af GHB Landskabsarkitekterne A/S, og bliver blandt andet præmieret for at være et ”stærkt, visionært og helhedstænkt udendørs anlæg for fodbold, leg og bevægelse” og for at være placeret i et flot samspil med byens stisystem.

Endelig gik byrådets påskønnelsesdiplom til et privat projekt – en respektfuld renovering af den tidligere stationsbygning i Sørvad.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089