23948sdkhjf

Fire vil omdanne p-areal til bydel med 500 boliger

Parkeringsarealerne Riberdyb og Holmsminde ved Kolding Å skal udvikles til en ny bydel med 4-500 boliger, cafeer og bymiljø. Og det vil fire konsortier tage del i. 

Hvem, de fire budgivere er, er dog fortroligt, oplyser Cathrine Reinert, kommunikationskonsulent ved Kolding Kommune, til Licitationen - Byggeriets Dagblad. 

Navnet på det vindende konsortium ventes at blive afgjort i marts, uddyber hun. 

Planerne om at skabe en ny bydel ved åen præsenterede Kolding kommune i april. 

Læs mere: Parkeringsareal viger pladsen for 500 boliger i Kolding

Udbuddet på arealerne er lagt ud som en konkurrence, hvor udviklerne skal komme med forslag til, hvad de vil bygge i den nye bydel. Derfor er det få, men store konsortier, der byder ind på opgaven, oplyser kommunen. 

Den videre proces:

Januar 2020: Forhandlingsmøder med tilbudsgivere

Februar 2020: Bedømmelse af tilbud

17. marts 2020: Præsentation af tilbud på fællesmøde mellem PBMU og ØU

24. marts 2020: Byrådets valg af tilbudsgiver

April 2020 – 2021: Udarbejdelse af helhedsplan, realiseringsplan og lokalplan

Primo 2022: Forventet byggestart

– Det er jo et kæmpe område og en opgave som kun få aktører i Danmark kan byde ind på. Så at projektet har kunnet tiltrække fire interesserede, tager vi som et tegn på, at der er mange om buddet., fortæller Jørn Pedersen, Borgmester i Kolding. 

Først gang hvor det ikke er mindstepris 
Med afsæt i identiteten som en designkommune ønsker Kolding, at der bliver lagt stor vægt på designprocesser i udviklingen af området, der skal huse både boliger, cafeer og være et attraktivt bymiljø, der binder gågader og Campusområdet sammen. Kolding Å løber gennem området, og den kommende udvikler skal være garant for at åen inddrages som et aktiv i området.

Det er første gang, at en så attraktiv grund sælges midt i Kolding på de betingelser, og første gang at en grund ikke bare udbydes til mindstepris. Kolding Kommune ønsker at være en medspiller i projektet, så den nye bydel kommer til at indfri de ønsker, der er for både bymidten og vækst. 

Foran ligger nu en større proces, hvor de indkomne bud skal nærlæses, og der skal holdes møder med de enkelte konsortier. Der skal blandt andet også kigges på, om de har ekspertisen til et så stort projekt samt økonomien til at gå i gang. 

Det bliver et bedømmelsesudvalg, der skal stå for den faglige bedømmelse af de indkomne tilbud.

Det ventes at være afklaret, hvem der skal udvikle den nye bydel i løbet af marts 2020.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097