23948sdkhjf

Herning-entreprenør bygger 10.000 kvm på Jysks hovedsæde

JFP skal som totalentreprenør opføre en markant udvidelse af Jysks hovedkontor i Aarhus. Cowi er med på projektet som rådgivende ingeniør med Arkitema Architects som underrådgiver.

Udvidelsen af lokalerne i Brabrand omfatter knap 10.000 kvm med to nye kontorfløje til 450 medarbejdere, så der bliver fem fløje i alt. 

Derudover opføres der et stort auditorium til 400 mennesker, forbindelsesfløje, kældre og p-arealer. Jysk får dermed mulighed for at afholde større arrangementer for sine medarbejdere på hovedkontoret samt gode faciliteter til arrangementer for uddannelsesinstitutioner og kunder. 

Byggeriet skal DGNB-certificeres, og det er et strategisk valg fra bygherres side: 

– Det er en stor investering, og den skal sikre gode medarbejderforhold i mange år frem og et ansvarligt aftryk på samfundet, siger communications & CSR director, Rune Jungberg Pedersen fra Jysk, i pressemeddelelsen.

Byggeriet skal efter planen stå klar i oktober 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128