23948sdkhjf

Certificerings-sag afgøres først i det nye år

Det bliver tidligst i det nye år, at Kiwa kan blive de-notificeret som certificeringsorgan på EN1090 bygningsstål

Det kommer til at tage nogle uger, før der findes en afgørelse i sagen om Kiwa, der er suspenderet som certificeringsorgan i Danmark på EN1090 bygningsstål og ISO3834.

Lige nu er Kiwa ved at blive hørt i den del af sagen, der handler om, at Kiwa risikerer at miste sin akkreditering som certificeringsorgan under den danske akkrediteringsmyndighed DANAK.

Kiwa blev suspenderet den 9. september i år på bggrund af fejl og mangler fundet i et audit hos en Kiwa-kunde tidligere i år.

- Afgørelsen er sendt til Kiwa til høring, og den høring slutter i næste uge, derefter kommer den endelige afgørelse I DANAK, siger Jesper Høy, der er direktør i DANAK.

Læs også: Stålcertificering ramt af kaos

Hvis Kiwa på det tidspunkt mister den danske akkreditering vil næste skridt være, at Kiwa bliver de-notificeret som certificeringsvirksomhed på EN1090.

 - Så vil der komme en ny høringsfrist på de-notificeringen, så det kan først få praksis betydning i det nye år, hvis det bliver en realitet, siger Jesper Høy.

Han kan ikke sætte en præcis dato på, da de-notificeringen af Kiwa skal anmeldes til EU-kommissionen, og Jesper Høy ved ikke, hvor lang sagsbehandling på sagen er i EU.

Men hvis Kiwa de-notificeres er det slut med at levere CE-mærket bygningsstål på certifikater fra Kiwa i Danmark.

- Hvis Kiwa bliver de-notificeret, så kan man ikke derefter CE-mærke stålkonstruktioner efter EN1090 med Kiwas notifikationsnummer, siger Jesper Høy.

Kiwa er ifølge deres egen kommunikation med kunderne i gang med at overflytte en række kunder til Kiwas certificeringsvirksomheder i andre lande. 

Det har ikke været muligt for Jern & Maskminindustrien at få en kommentar fra Kiwa om sagen.

Læs også: Kiwa-certifikater midlertidigt fredet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109