Ifølge Cowi-rapporten vil 60 procent af lastbiler ankomme via Uplandsgade og Kløvemarken, mens 40 procent vil køre langs Amager Strandvej (Foto: TV 2 Lorry/ Cowi)

Oprørte borgere skal vente til slutningen af 2020 for at få svar på, om lastbiler i hobetal vil blive en larmende del af hverdagen på det nordlige Amager de næste mange mange år.

Det viser svar fra By & Havn og Miljøstyrelsen til TV 2 Lorry.

Der skal transporteres op mod 80 mio. ton jord ud til den nye ø i Øresund, Lynetteholm. Det vil betyde, at 720 lastbiler om dagen eller 72 lastbiler hver time i ti timer i 30 år skal køre frem og tilbage til byggeriet, hvis jorden skal fragtes på det københavnske vejnet.

Det viser Cowi’s forundersøgelse af det kæmpemæssige byggeri, der efter planen skal begynde 2021.

Muligheden for at sejle jord til Lynetteholm er kortvarigt nævnt i samme forundersøgelse.

Nye veje til lastbiler kan nemlig enten betyde massiv trafik gennem beboeres baghave eller lystbådehavnen Lynettens endeligt.

Senest har også overborgmester Frank Jensen (S) i et brev lovet fortvivlede borgere, at han “arbejder for, at der kan findes alternative løsninger,” og at “transport via vandvejen vil naturligvis være til mindst gene.”

By & Havn, der står bag det gigantiske ø-byggeri, har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan jorden skal transporteres ud til Lynetteholm. Byudviklingsselskabet har bedt både Cowi og Rambøll om at lave forundersøgelser af trafik- og adgangsforholdene til Lynetteholm, men søtransport fylder som nævnt ikke meget i rådgivernes notater.

Det skyldes, at By & Havn endnu "mangler at indsende væsentlige oplysninger" til rådgiverne, oplyser kommunikationschef, Kristian Wederkinck Olesen, til TV 2 Lorry.

- Der kører lige nu interne sonderinger i huset om, hvordan søtransport af jord til Lynetteholm kan løses. Det drejer sig blandt andet om, hvor jorden skal udskibes fra. Det kan eksempelvis være Nordhavn eller Prøvestenen. De sonderinger kan tage op til et par måneder. Herefter vil vi bede vores rådgivere om at lave mere præcise analyser og beregninger på mulighederne for søtransport, siger Kristian Wederkinck Olesen til TV 2 Lorry.

Han minder dog også om, at der stadig skal køre lastbiler med jord ud til det valgte udskibningssted, hvis jorden skal sejles til Lynetteholm med pram.

- Det er jord, der kommer fra byggepladser i København. I dag kører der allerede op mod 500 lastbiler om dagen ud til depotet i Nordhavn (der i længere tid er blevet fyldt med overskudsjord fra byggerier i København, red.), siger Kristian Wederkinck.

Der venter altså de frustrerede borgere en lang proces, før de får afklaring. I første omgang har By & Havn netop afsluttet en høring, hvor borgere og interessenter har haft mulighed for at give deres bud på, hvordan jorden kan transporteres til Lynetteholm.

Miljøstyrelsen, der nu skal gennemgå materialet, oplyser til TV 2 Lorry, at der er tale om 190 høringssvar på i alt 1500 sider. Et "meget omfattende materiale" siger kontorchef i afdelingen for virksomheder i Miljøstyrelsen Morten Østergaard.

Han og kollegerne skal nu finde ud af, hvad By & Havn skal have særligt for øje, når de skal i gang med miljøkonsekvensrapporten (tidligere kaldet VVM-redegørelse, red.) af anlægsfasen.

By & Havn regner med at have miljøkonsekvensrapporten færdig i september 2020. Herefter skal den i høring i otte uger, og indsigelserne herfra skal så behandles af Miljøstyrelsen og Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen.

Samtidig skal Københavns Kommune sikre, at de såkaldte planforhold er på plads. Det vil sige, at der i lokal- og kommuneplaner skal være mulighed for at anlægge nye veje, hvis der altså skal anlægges nye veje til transport af jord.

- Hvis vi så antager, at plangrundlaget i orden, så er der to måder, der kan træffes afgørelse om jorddeponering og adgangsveje. Enten kan Miljøstyrelsen træffe en administrativ afgørelse, eller også bliver afgørelsen truffet som en del af en anlægslov, som Folketinget skal behandle, siger kontorchef Morten Østergaard.

Kilde: TV2 Lorry