GVL Entreprise bygger integreret institution i Skælskør
Byggeriet af en ny integrerede børneinstitution i Skælskør er projekteret for Slagelse Kommune af Creo Arkitekter A/S.
Byggeriet bliver på 558 kvadratmeter med mulighed for senere udvidelse og har plads til i alt 60 børn. Institutionen opføres under temaet ”udeliv” med en stor naturlegeplads, som bl.a. omfatter en eksisterende skovbeplantning på grunden.
Byggeriet er projekteret for Slagelse Kommune af Creo Arkitekter A/S i tæt samarbejde med et byggeudvalg sammensat af embedsmænd fra Slagelse Kommune, personale fra daginstitutioner og dagplejen samt forældrerepræsentanter.
Byggeriet af institutionen udføres i hovedentreprise af GVL Entreprise A/S. Der er planlagt aflevering til kommunen i starten af 2012, og den tages i brug umiddelbart derefter.