Fremgang skaber jobs hos JM Byg
En fyldt ordrebog har givet plads til 4 nye medarbejdere ved JM Byg Nordenskov A/S i Varde.
Dermed kommer medarbejderantallet op på 23, hvilket er 3 mere end da krisen ramte i 2008-2009.
De 4 nyansatte er de 2 arbejdsmænd, Søren Sørensen og Thomas Hassing, murersvend Flemming Møller samt kloakmester Casper Lauridsen.
Plads til stort og småt
JM Byg beskæftiger sig primært med projektering af byggeprojekter, murermester- og kloakvirksomhed. Indehaver Jens Erik Mathiasen forklarer Ugeavsien Varde, at fremgangen skyldes, at man har taget små opgaver som trapper og sålbænke ind, og ikke kun større byggeriopgaver, en tilgang kunderne husker.
Byggefirmaet arbejder i dag på en ny Kvickly-forretning i Grindsted, en Rema 1000 i Esbjerg, Starup Sognehus og fem parcelhuse. Det skriver Ugeavsien Varde.
I 2010 havde JM Byg et overskud på en halv million. Selskabets balance viser en samlet aktivitetsmasse på 6,24 mio. kr., og en egenkapital på 1,23 mio. kr.