23948sdkhjf

GVL Entreprise skal bygge 47 boliger i Herlev

Sammen med Rubow Arkitekter, Dominia og Lassen Landskab har GVL Entreprise vundet totalentreprisen på et nyt byggeri for Herlev almennyttige Boligforening v./ DAB.
På storparcel B i udstykningen "Glødelampen" i Herlev er Herlev Almennyttige Boligforening v./ DAB klar til at opføre 47 nye boliger.

Totalentreprisekonkurrencen blev afgjort i august måned, og valget faldt på et team bestående af GVL Entreprise, Rubow Arkitekter, Dominia og Lassen Landskab.

Bebyggelsen kommer til at bestå af rumstore, præfabrikerede træmoduler i 3- 4 etager. Referencen er kartoffelrækkehusene i København, hvor et nært fællesskab samler hele vejen som én stor udvidet familie.

Rubow Arkitekter oplyser blandt andet følgende om projektet på sin hjemmeside:

- Der skabes en mangfoldighed af boligtyper, hvor alle boliger er gennemlyste med gode dagslyskvaliteter der skaber smukke åbne rum. I disponeringen af bebyggelserne, har vi lagt stor vægt på at skabe et fællesskab med den nærmeste nabo i trygge rammer med adgangsforhold der parres to og to eller i nærhed til hinanden for alle boligtyper.

GVL Entreprise, Rubow Arkitekter og Lassen Landskab arbejder i forvejen sammen om byggeriet af en nyt, bæredygtigt skolebyggeri i Fredensborg. Læs om dette projekt i artiklen "GVL Entreprise vinder skolebyggeri til 118 mio. kroner"
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125