23948sdkhjf

Halvvejs med Ikea-selskabs første boliger i Danmark

Der er blevet bygget på livet løs, siden der blev taget første spadestik til Ikano-boligerne i Tværhøjgård ved Skovbo Allé i Greve.  

Nu er byggeriet så langt, at der på fredag kan holdes rejsegilde for de første 31 af 230 rækkehuse af Ikeas boligvirksomhed, Ikano Boligs, første projekt i Danmark. 

Denne første etape omfatter 31 rækkehuse, som består af 21 i ét plan og 10 i to plan. Ikano-boligerne bliver som helhed på mellem 90 og 125 kvm. De opføres på en 112.600 kvm grund, hvoraf cirka 25.000 kvm vil blive bebygget.

Opgaven er en totalentreprise mellem HHM som totalentreprenør og KHS Arkitekter.

Nærvær gennem fysiske tiltag
Slægtskabet med Ikea fornægter sig ikke. Indretningen af husene er udarbejdet i samarbejde med Ikea Taastrup. 

Ikano Bolig arbejder med det, selskabet kalder Nærvær i projektet. Det kommer udtryk på flere måder: 

- Vi bygger bydelshuse, spisepladser og fællesskure og hjælper købere og naboer i gang med at med at lære hinanden at kende. Det skaber godt naboskab og nærvær i hverdagen, fortæller Cecilie Tarras Madsen, der er fællesskabsudvikler i Ikano Bolig, i pressemeddelelsen. 

De første 12 boliger er allerede solgt, og derfor forventer Ikano Bolig at begynde salget af de næste 30 rækkehuse i slutningen af september.

Fakta: Ikano-boligerne i Greve

  • 230 rækkehuse fordelt på et- og to plan på mellem 90 og 125 kvm på en grund ved Skovbo Allé i Greve Kommune
  • Grunden er på 112.600 kvm, hvoraf ca. 25.000 kvm vil blive bebygget
  • Desuden bliver der bygget et bydelshus
  • Indretningen af husene er udarbejdet i samarbejde med Ikea Taastrup
  • De første huse vil stå klar til indflytning i slutningen af 2019

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095