23948sdkhjf

Halvårsunderskud hos MT Højgaard

Trods øget omsætning måtte entreprenøren indkassere et minus på -21 mio. kroner for de første seks måneder af 2011. Ordrebeholdningen er dog samtidig markant højere end i fjor.
Selvom omsætningen er steget med fra 3,9 til 4,3 mia. kroner i forhold til sidste år, måtte MT Højgaard se resultatet falde fra +25 til -21 mio. kroner i 1. halvår 2011.

Den negative resultatudvikling skal bl.a. ses i sammenhæng med en lavere lønsomhed som følge af den hårde konkurrence og prispresset i byggeriet, oplyser MT Højgaard.

Desuden påvirker de finansielle poster resultatet negativt med -11 mio. kroner, hvilket er mere end ventet.

Uændrede forventninger til årsresultatet
Men trods de røde tal på bundlinjen ser koncerndirektør Kristian May flere lyspunkter i regnskabet.

Blandt andet udgør ordrebeholdningen 9,1 mio. kroner ultimo juni, og det er over 1 mia. kroner højere end på samme tidspunkt i fjor. Samtidig lysner det en smule på prisfronten:

- Bygge- og anlægsmarkedet er fortsat præget af en intens konkurrence, også selv om vi oplever, at der er kommet lidt flere opgaver i spil både fra offentlige og private bygherrer. Det betyder, at de seneste kvartalers pres på priserne er blevet en kende mindre voldsomt, siger Kristian May.

For hele regnskabsåret 2011 forventer MT Højgaard fortsat en omsætning på 9,5 mia. kroner og en resultatgrad på 1 % før skat. Koncernens egenkapital er 1,5 mia. kroner svarende til en egenkapitalandel på 29 %.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.107