HBM BG 120 TA-7: Pålidelighed og præcision leveret til DSA ApS
Med denne maskine kan DSA ApS sikre et stabilt og holdbart underlag, der gør en forskel – både nu og i fremtiden.
Klar til at tage fat på motorvejsprojektet
På en frostklar november morgen havde vi den store fornøjelse af at levere den nye HBM BG 120 TA-7 grader til DSA ApS. Det første projekt for den avancerede maskine er planeringen af stabilgrus til den kommende sammenkørselsplads ved Gedved – en del af det omfattende motorvejsprojekt. Ud over at forbedre trafikforholdene skal området også rumme en cykelsti, cykelgarage og en større parkeringsplads, der imødekommer det stigende behov for pendlertrafik.
Når præcision er nøgleordet
For DSA ApS, som er specialister i graderarbejde og underlagsbearbejdning, er præcision altafgørende. Med den nye HBM BG 120 TA-7 i maskinparken er de klar til at løse selv de mest komplekse opgaver. Kombinationen af robust konstruktion og moderne teknologi gør denne maskine til en pålidelig partner. Sitech-teknologi og Trimble GNSS-modtagere sikrer nøjagtig positionering og en effektiv arbejdsgang, der gør det muligt at levere resultater, der holder.
"Det her projekt er vigtigt, og med den nye maskine kan vi sikre, at vi leverer et underlag, der holder i mange år fremover." fortæller maskinfører Poul Svendsen.
HBM-graderen handler dog ikke kun om teknologi. Det nye førerhus er udviklet med fokus på komfort. Med forbedret udsyn, ergonomisk design og en intuitiv brugerflade skaber maskinen de optimale arbejdsbetingelser – også på lange arbejdsdage.
Pålidelighed, der skaber værdi
At DSA ApS endnu en gang vælger en HBM-grader, er ikke tilfældigt. I årevis har de haft gode erfaringer med serien, og den nyeste model bygger videre på kerneværdierne: pålidelighed, præcision og robusthed.
"Vi har haft gode erfaringer med HBM, og den nye model lever op til vores forventninger. Det er en maskine, vi ved, vi kan stole på, og som kan levere de resultater, vi har brug for." forklarer Poul, der har mange timers erfaring bag rattet i HBM-maskiner.
Den første opgave ved Gedved kræver præcision, og her viser HBM BG 120 TA-7 sin styrke. Teknologien og den velafprøvede konstruktion sikrer, at arbejdet udføres effektivt og nøjagtigt – egenskaber, der er afgørende for opgaven.
Maskiner A/S: En pålidelig samarbejdspartner
Hos Maskiner A/S er missionen klar: at levere løsninger, der matcher kundens behov og lever op til de højeste standarder. Med HBM BG 120 TA-7 fortsætter vi traditionen med at tilbyde maskiner, der kombinerer robusthed med avanceret teknologi.
"Vi er stolte af at levere endnu en HBM-grader til DSA ApS, der igen vælger en maskine, der kan klare det hårde arbejde. Vi ser frem til at følge deres projekter og høre om de resultater, de opnår med denne model." siger Tommy Bergmann fra Maskiner A/S.
Klar til fremtidens projekter
Med sammenkørsel projektet som første opgave har den nye HBM-grader allerede bevist sit værd. Kombinationen af avanceret teknologi, komfortabelt førerdesign og en gennemført konstruktion gør maskinen til en uvurderlig partner i udviklingen af moderne infrastruktur.
"For mig handler det om, at maskinen virker, hver gang. Når man arbejder på store projekter som dette, er pålidelighed og præcision helt afgørende." afslutter Poul.
Med HBM BG 120 TA-7 er fundamentet lagt – ikke kun for den kommende sammenkørselsplads ved Gedved, men også for de mange udfordringer, der venter DSA ApS i fremtiden.
Vil du læse mere omkring maskinen så klik her.