23948sdkhjf

MT Højgaard skal bygge nyt Novo Nordisk-domicil

Over de næste to år skal MT Højgaard opføre nyt domicil til Novo Nordisk i Bagsværd. Byggeriet til 700 mio. kroner er tegnet af Henning Larsen Architects.
Novo Nordisk ønsker at samle omkring 1.100 medarbejdere i Bagsværd, og medicinalgiganten offentliggjorde i sidste uge planerne for det nye projekt, som er designet af tegnestuen Henning Larsen.

Byggeriet omfatter et samlet etageareal på godt 50.000 m², og entreprenør bliver MT Højgaard, som dermed kan skrive endnu et domicil-byggeri på cv’et.

- Vi er stolte over at være valgt til denne opgave, som vil involvere en bred vifte af vores kompetencer. Det understreger MT Højgaards konkurrenceevne og position som solid samarbejdspartner, der matcher Novo Nordisks høje krav til energioptimering, kvalitet og arbejdsmiljø, siger koncerndirektør Jens Nyhus.

Ændrer ikke på 2011-forventningerne
Første spadestik bliver taget i oktober 2011, og det nye domicil skal stå klar i slutningen af 2013, altså om godt to år. Ordren har en værdi for MT Højgaard på 700 mio. kroner fordelt over byggeperioden, men giver ikke anledning til ændringer i de tidligere udmeldte forventninger til 2011.

MT Højgaard har tidligere opført flere store domicilbyggerier; fx revisionsfirmaet KPMG’s nye hovedkontor ved Flintholm på Frederiksberg, Dong Energys kontor i Gentofte samt tidligere byggerier for Novo Nordisk på andre adresser.

Læs mere i artiklen " Henning Larsen bag nyt Novo Nordisk-domicil "
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12