23948sdkhjf

Sjælsø-underskud på 807 mio. kroner

Ganske som ventet resulterede de første seks måneder af 2011 i et stort underskud hos ejendomsudvikleren.
I forrige uge foretog Sjælsø en markant nedjustering af forventningerne til 1. halvår 2011, og ganske som ventet viste bundlinjen et minus på 807 mio. kroner, da ledelsen offentliggjorde regnskabstallene tirsdag formiddag.

Med baggrund i halvårsresultatet forventer Sjælsø nu et samlet underskud for 2011 på -200 mio. kroner før skat og nedskrivninger. Det er en nedjustering på 200 mio. kroner i forhold til tidligere udmeldte forventninger.

Polske aktiviteter afvikles
Af det samlede underskud kan de 691 mio. kroner relateres til nedskrivninger og hensættelser i Danmark og Polen:

- Sjælsøs aktiviteter i Polen afvikles. Der er derfor nedskrevet 250 mio. kroner til imødegåelse af tab som følge heraf. Usikkerhed om fremtidigt aktivitetsniveau, indtjening og likviditet medfører nedskrivninger på 441 mio. kroner vedrørende projekter i Danmark, tilgodehavender og goodwill, oplyser Sjælsø.

Sjælsøs pipeline af mulige kommende projekter har en potentiel salgsværdi på 13 mia. kroner, men situationen i den finansielle sektor medfører en kreditklemme med vanskelig adgang til finansiering for såvel projektudviklere, ejendomsinvestorer som boligkøbere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.457