23948sdkhjf

Facadeplader viser hvad huset bruges til

Til oktober åbner det nye Robothus Fyn på Langeskov Skole. Et hus på 300 kvadratmeter, som skal bruges til undervisning og workshops om teknologi og programmering af robotter.
Robothuset er beklædt med facadepladerne fra Steni Vision, og det er ikke helt tilfældigt. Steni Vision gør det nemlig muligt at vise, hvad Robothus Fyn skal bruges til – og kommunikere husets identitet.

- Det er vigtigt for os, at bygningsdesignet illustrerer robothusets aktiviteter, så det er synligt udadtil, at vi arbejder med programmering af robotter, fortæller skoleleder på Langeskov Skole, Klaus Norup Lauridsen.
Robothusets facade indeholder således et billede af en robot i bevægelighed kombineret med alle farverne fra Langeskov Skoles logo. Det er ifølge bygningskonstruktør, Brian Rask Madsen fra OBH-Gruppen Rådgivende Ingeniører, helt unikt og med til at adskille robothuset fra andre skolebygninger:

- Steni Vision er den første facadeplade, som giver os mulighed for at printe et valgfrit motiv på pladen. Det har givet os helt frie designmuligheder, ligesom pladerne gør det muligt at lege med det arkitektoniske udtryk. Det er helt unikt for en skole at kunne vise i bygningsdesignet, hvilke skoleaktiviteter der foregår indenfor.

Lang levetid
For at skabe den bedste historie om Langeskov Skolens nye robothus, har rådgiver også leget med det visuelle udtryk.
- Vi har forsøgt at skabe kontraster med nuanceforskelle i farverne, som er taget fra Langeskov Skoles logo. Det er vigtigt for os at skabe et godt samspil mellem vinduer og facader, og af denne grund har vi valgt Steni Vision plader i mat glans, fortæller Brian Rask Madsen.

En anden stor fordel ved Steni Vision facadepladerne er ifølge Brian Rask Madsen, at de er robuste og har en meget lang levetid, som gør dem velegnede til Robothus Fyn.
- Steni-pladerne har en høj kvalitet og tåler de knubs, som trafik af skolebørn i alle aldre vil give. De er nemme at vedligeholde og har 40 års levetidsgaranti, siger han.

Ny isolering
Robothus Fyn er etableret ved renoveringen af en ældre bygning på Langeskov Skole. Ved renoveringen er ydermurene blevet isoleret med ny isoleringsmateriale mellem den gamle facade og de nye Steni Vision plader. Udover at spare på energien får det bygningen til at fremstå mere nutidig, hvilket ifølge Brian Rask Madsen også kan få betydning for undervisningen:
- Målet har været at løfte bygningen og gøre den mere attraktiv. Der er kommet mere dagslys ind, og bygningen afspejler nu indadtil og udadtil, hvad der foregår med nye installationer og Steni Vision facadeplader. Det er mit håb, at det også kan være med til at påvirke kreativiteten og læringen.

Han påpeger samtidig, at facadepladerne også er valgt fordi det blandt andet en afprøvet facadeløsning på det nordiske marked, ligesom det er nemt at montere facaden, da Steni hjælper med at opskære facadepladerne og forsegle kanterne, så de bliver leveret miljøvenlige til entreprenøren.

Fleksibelt robothus
For Langeskov Skoles skoleleder, Klaus Norup Lauridsen, har det haft stor betydning, at Robothuset Fyns udvendige udsmykning også afspejler robothusets aktiviteter. Det er et hus, som kan bruges på mange måder:
- Det har været vigtigt for os, at Robothus Fyn er bygget til at være innovativt og fleksibelt. Tingene kan for eksempel køres på vægt, uanset hvilke teknologiske ting, der leges med. Vi skal i princippet kunne rydde hele lokalet og køre robotter og legoborde ind, som vi hurtigt kan bygge op, fortæller han.
Når Robothus Fyn åbner til oktober, skal det blandt andet bruges til skemaundervisning og lejrskoleophold for børn og unge og til lokale virksomheder og frivillige foreninger, der støtter op om robothuset. Den fynske robotvirksomhed Mobile Industrial Robots (MIR) bidrage med robotter og ingeniører til driften af det nye robothus.

FAKTA OM ROBOTHUSET
Robothuset er en 300 kvadratmeter bygning, der skal bruges til undervisning og workshops om robotteknologi
Robothuset er en del af Langeskov Skole, beliggende på Fyn
Bygherre: Kerteminde Kommune
Rådgiver: OBH-Gruppen Rådgivende Ingeniører
Entreprenør: Carsten Knudsen A/S
Facadeløsning: Steni Vision og Steni facadeplader i kombination. Pladerne har mat glans.
Etableret ved renovering af en eksisterende skolebygning i peroden november 2017 til august 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125