23948sdkhjf

El-firma hurtigt videre efter konkurs

Blot seks dag gik der, fra konkursdekretet blev afsat over Skovsgaard/Brovst El-installation A/S, til en ny ejer var på plads.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra & Thorup Advokatfirma, hvorfra advokat Hans Peter Storvang blev udpeget som kurator. Det skete i forbindelse med, at Skifteretten i Hjørring den 15. august tog firmaet Kevin A/S, der har binavnet Skovsgaard/Brovst El-installation A/S, under konkursbehandling.

Samme eftermiddag blev aktiverne i firmaet registeret på adressen i Brovst. Og i forlængelse af registreringen blev der samme aften udarbejdet udbudsmateriale til brug for salg af virksomheden. 

- Fredag den 16. august blev relevante firmaer kontaktet, og der blev fremsendt hemmeligholdelsesaftale til seks interesserede, hvoraf fem returnerede aftalen i underskrevet stand samme dag. De fem potentielle købere modtog herefter udbudsmateriale og brugte weekenden på at besigtigede virksomheden, skriver advokatfirmaet og tilføjer, at alle kom med seriøse bud.

Efterfølgende forhandlede kurator med den potentielle køber, der afgav det bedste bud.

Resultatet blev, at CG EL A/S Løgstør købte samtlige aktiver i det konkursramte firma. Løsningen indebar også, at tre medarbejdere i virksomheden beholdt deres job. Ifølge køber vil virksomheden også fremover have til huse i ejendommen i Brovst.

Overdragelsen fandt sted i går den 21. august. 

Konkursen kom efter nogle år, hvor Skovsgaard/Brovst El-forretning ganske vist havde haft overskud siden 2016, men også var tynget af en negativ egenkapital. Minus 607.377 kr. lød egenkapitalen på ved udgangen af 2018, hvor senest offentliggjort årsrapport er fra. 

I 2018 beskæftigede firmaet i gennemsnit syv medarbejdere.

 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.124