23948sdkhjf

Digital specialist har to nye markeder i kikkerten

Interessen for digitale løsninger på det europæiske marked er stigende, lyder det fra Ajour System i en pressemeddelelse. Derfor har den fynske udvikler softwareløsninger til bygge- og anlægsbranchen igangsat en vækstplan for at erobre nye markedsandele uden for Danmark.

Markederne i Polen og Tyskland er under opbygning. 

Succesen og ønsket om at satse mere på udlandet har gjort det nødvendigt at udvide og styrke ledelsen i Danmark. Arbejde i udlandet lægger ganske enkelt beslag på chefernes tid. 

Med administrerende direktør og indehaver René Mortensen ord er det: “vigtigt at styrke ledelsen i Danmark, når organisationen, antallet af kunder samt vores udenlandske aktiviteter vokser.” 

Han og Kasper Bakmann, daglig leder for udviklere og programmører, har hidtil stået i spidsen for den danske afdeling. Men for at understøtte vækstambitionerne blev Asmus Larsen tidligere på året en del af lederteamet med fokus på salg, support og udvikling i Danmarks. 

Asmus Larsen har en baggrund som tømrer, konstruktør og en kandidat i ‘Ledelse og informatik i Byggeriet’ og har udover projekt- og byggeledelse tidligere arbejdet med salg og udvikling af BIM-designsoftware i virksomheden Likan, som i 2017 blev overtaget af Ajour System. 

Ajour Systems har siden 2009 udviklet værktøjer til digitalisering af arbejdsgange i bygge- og ejendomsbranchen. 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078