23948sdkhjf

Novo Nordisk skruer yderligere op for byggeplanerne i Odense

Medicinalgiganten Novo Nordisk skal bygge fabrikker i Odense, men det bliver mere omfangsrigt end først antaget, hvis alt går efter planen

Novo Nordisk har store planer i Odense.

Også større end først antaget.

Oprindeligt var det planen, at medicinalvirksomheden ville bygge to fabrikker i Tietgenbyen i Odense, hvor den hidtidige plan blandt andet har været at bygge omkring 154.000 etagemeter i op mod 26 meters højde.

Ifølge TV 2 Fyn vil Novo Nordisk nemlig også gennemføre en fabriksudvidelse til fremstilling af tabletter, og med et tilhørende laboratorie, ligesom man i landets suverænt mest værdifulde selskab også gerne vil have tilføjet et jernbanestop i Tietgenbyen og nær de kommende Novo Nordisk-fabriksbygninger, der ventes at generere mere end tusind arbejdspladser.

Det har også været på tale at forlænge letbanen, men på politisk plan er man endnu ikke nået frem til en endelig konklusion.

Ifølge planerne ventes byggeriet at starte i 2024 og strække sig til 2035.

Udvidelserne mangler endnu at blive vedtaget af byrådet. Til gengæld blev lokal- og kommuneplantillæg, VVM-tilladelse og spildevandsplantillægget, som også skal være en del af projektet, endeligt vedtaget af Byrådet i Odense tilbage i maj.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078