Nyt Om Navne: Dansk Boligbyg og Thy Trapper opruster
Entreprenørvirksomheden Dansk Boligbyg har udvidet organisationen med to projektledere, mens Thy Trapper har ansat en ny konsulent.
Pr. 1. august er 37-årige Jakob Ploug ansat som projektleder i Roskilde-afdelingen. Han er uddannet bygningskonstruktør og har tidligere været ansat i virksomheden i perioden maj 2005 - juni 2006. Sammen med projektleder Christian W. Skov skal han færdiggøre den nye Høng Skole.
Ligeledes pr. 1. august er Henrik Horn Mortensen tiltrådt som projektleder i firmaets Odense-afdeling. Henrik Horn Mortensen er 32 år og uddannet bygningsingeniør i 2003.
Han har arbejdet som bygge- og projektleder i ni år og er tilknyttet et projekt med opførelse af 56 boliger på Skovbrynet i Odense.
Hos trappefabrikanten Thy Trapper er Michael Frøkov ansat som konsulent på Sjælland og Øerne med virkning fra den 1. august.
Michael har bred erfaring inden for byggebranchen og har gennem de seneste tre år været beskæftiget hos en anden stor aktør i trappebranchen.
- Ansættelsen sker blandt andet for bedre at kunne servicere vores nuværende samt fremtidige kunder i denne region af landet, siger direktør Michael Pedersen.