23948sdkhjf

Byggeaftaler for en milliard i pipeline hos nyt byggepartnerskab

KAB’s byggepartnerskab, der blev indgået med Enemærke & Petersen og seks partnere i forsommeren, har nu fået det officielle navn &os Byggepartnerskab.

Fakta:
&os Byggepartnerskabet består af KAB, Enemærke & Petersen, JJW Arkitekter, Kant Arkitekter, SLA Architects, Norconsult, Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma og Rekommanderet. 

Fire af virksomhederne Enemærke & Petersen, Kant Arkitekter, Norconsult og Rekommanderet har arbejdet sammen om det strategiske partnerskab Byk med Trust for Københavns Kommune.

Kilde: Enemærke & Petersen

Der er allerede byggeaftaler for ca. 1 milliard kroner i pipelinen på det fælles partnerskabskontor på Havneholmen.

- Lige nu arbejder vi i to spor: Projektsporet, hvor de første byggeaftaler netop er skrevet under, og det buldrer derud af med kontraktuelle diskussioner. Derudover arbejder vi koncentreret med udviklingssporet, hvor vi skaber de processer og standarddokumenter, som &os byggepartnerskabet skal arbejde ud fra i de kommende år, siger byggeudviklingschef i KAB Ulrik Steen Jensen i en pressemeddelelse.

Tidlig rådgivning giver sunde projekter
Lige nu kigger &os Byggepartnerskab altså ind i projekter for 1 mia. kr. – og for Kim Thinggaard - fra Enemærke & Petersen og projektdirektør i byggepartnerskabet - er det guld værd at komme så tidligt ind i arbejdet med den store portefølje.

- I partnerskabet får vi muligheden for at arbejde som rådgivende entreprenører i disse helt spæde faser, og vi kan bygge en tillid op. Her kan vi få det indblik i hinandens interesser, som erfaringsmæssigt gør, at vi ender med økonomisk sunde projekter, der afleveres til tiden og er af god kvalitet, siger Kim Thinggaard.

Best man-princippet
Hos KAB åbner den tidlige inddragelse op for ressourcer, som ikke ellers har været tilgængelige tidligt i byggeprocesserne.

- Byggepartnerskab arbejder lige nu sammen om nogle byggeprojekter, som er yderst komplekse og tidligere kunne give knuder i den traditionelle samarbejdsform. Men her i partnerskabet får vi adgang til en hel palette af ressourcer. Partnerskabsvirksomhederne kalder det 'best man'-princippet, hvor de plukker deres bedste profiler til at hjælpe os i specifikke problemstillinger. Samtidigt arbejder vi kontinuerligt sammen med en række nøglepersoner, som vi er enormt trygge ved, og det giver ro på projekterne, siger Kim Thinggaard.

Almene boliger og partnerskaber
KAB’s Ulrik Steen Jensen ser frem til at udvikle samarbejdet nu og på sigt. 

- I KAB byder vi ind med stor erfaring som bygherre i den almene sektor og vores partnere arbejder i høj grad baseret på erfaring med partnerskab – de kender rutinerne med at arbejde i processer og de reaktionsmønstre, der opstår i samarbejdet. Men samtidigt er de nysgerrige og åbne overfor vores erfaring og vil gerne skabe et partnerskab 2.0 indenfor almene boliger, siger Ulrik Steen Jensen.

Han beretter om meget travle dage på det fælles kontor.

- Over de næste måneder rykker flere og flere medarbejdere fra de 8 forskellige partnerskabsvirksomheder ind på kontoret og en afgørende del af udviklingssporet er at skabe en fælles, tillidsbaseret arbejdskultur.

Et officielt navn til fællesskabet
Fællesskabstankegangen er grundlaget for partnerskabets nye officielle navn: &os Byggepartnerskabet.

- Vi ønskede et navn, der netop signalerer fællesskab og som alle kan genkende sig selv i – et navn der også signalerer partnerskab til de boligorganisationer, vi bygger for sammen med KAB. Hensigten er, at navnet ses og forstås i sammenhæng med bygherrerne i KAB-fællesskabet. Så man f.eks. kan sige SAB &os eller Sydbo &os, siger Kim Thinggaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113