23948sdkhjf

Konkurrence skal give bud på ’fremtidens byggeri’

Udviklingsselskabet Calum har store ambitioner for et nyt erhvervsbyggeri syd for Aalborg. Fire arkitektfirmaer er derfor indbudt til en konkurrence, der løber henover efteråret.
En arkitektkonkurrence i Aalborg i efteråret skal give kvalificerede bud på, hvordan fremtidens erhvervsbyggeri kan overholde de skærpede krav til blandt andet energiforbrug.

Samtidig skal det være fleksibelt for brugerne – og ikke mindst økonomisk ansvarligt.

Fra rå mark til færdigt projekt
Bag projektet står ejendomsudviklingsselskabet Calum, der ejer et knap 19.000 m² stort areal syd for syd for Svenstrup ved Aalborg.

Her er det planen at opføre én eller flere erhvervsbygninger tæt ved Royal Greenlands domicil, som også er projektudviklet af Calum.

Fire arkitektfirmaer er indbudt til konkurrencen. De skal selv sætte deres hold af rådgivere og entreprenører, sådan at arkitekternes forslag kommer til at omfatte ikke kun projekt og tegninger men også samtlige priser fra rå mark til færdige bygninger.

Skal pege ind i fremtiden
- Folketingets energipolitiske aftale fra 2008 betyder væsentlige reduktioner i energiforbruget i nye bygninger. I 2010 blev energiforbruget reduceret med 25 %. Næste skridt er i 2015, hvor forbruget af energi skal reduceres med yderligere 25 % og i 2020 med endnu 25 %, siger direktør Henrik Calum.

Derfor får arkitekterne lidt større råderum endnu normalt. De får frie hænder til at bruge ekstra penge på energibesparende projekter – men kun, hvis de kan dokumentere mindst tilsvarende besparelser i energiforbrug og drift.

- Nyt erhvervsbyggeri har mange årtiers levetid. Så foruden kravene om lavere energiforbrug skal nutidens erhvervsbyggeri være fleksibelt. Det skal tilpasses de kommende brugeres måske vidt forskellige behov. Men byggeriet skal også være økonomisk forsvarligt – så det hele stiller store krav til arkitekterne, forklarer Henrik Calum.

Deadline 1. november
Startskuddet til arkitektkonkurrencen bliver en konference, som Calum holder 24. august i Kraftcentret på den tidligere eternitfabrik i Aalborg. Calum ombygger de gamle fabriksbygninger, der er tilbage på eternit-grunden, og sammen med nyt byggeri bliver der både erhverv og boliger. En af de gamle bygninger er indtil videre indrettet blandt andet til konferencelokale.

Her i de gamle fabriksbygninger vil fagfolk fra branchen og fra Aalborg Universitet diskutere fremtidens byggeri. Ikke kun energikrav, fleksibilitet og økonomi – men også de mere bløde værdier.

- Vi ved, at arkitekturen har indvirkning på krop og sjæl. Det er der for eksempel fokus på, når der bygges nye sygehuse. Vi skal lave et bæredygtigt byggeri. Men vi er også nødt til at sikre, at indeklimaet og de bløde værdier i nybyggeri udvikles positivt – uden at det vælter økonomien, siger Henrik Calum.

De fire indbudte arkitektfirmaer skal aflevere deres projekt 1. november. Og senere i november findes vinderprojektet af en dommerkomite, som består af stadsarkitekt Peder Baltzer, Aalborg, lektor Nicolai Steinø, Aalborg Universitet, direktør Ole Bach Nielsen, Rambøll, og direktør Henrik Calum.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082