HedeDanmark sikrer verdensarv på Sjælland
Hele ugen arbejder HedeDanmarks specialister i kystsikring på at bevare den bølgebryder, der beskytter Stevns Klint mod at blive ædt af Øresund.
Både Stevns Klint og Gl. Højerup Kirke, der er placeret på klinten, er på UNESCOs verdensarvsliste på grund af sit lag af fiskeler, der blandt andet markerer grænsen mellem to tidsaldre.
Det er en ganske særlig opgave, som HedeDanmarks specialister i kystsikring løser i denne uge på den sydøstlige kyst af Sjælland.
Her ligger Gl. Højerup Kirke på Stevns Klint, som dagligt mærkes af bølgerne fra Øresund. De sidste mange år har havet langsomt ædt sig længere og længere ind på både klinten og kirken, der i 1928 mistede sit kor, da det på grund af den fremskredne kysterosion styrtede i dybet.
Blandt andet derfor har foreningen Højeruplund, der er ansvarlig for både den gamle kirke og området omkring den, sat gang i et to-årigt renoveringsprojekt. Det omfatter – udover en restaurering af selve Gl. Højerup Kirke og den skalmur, der beskytter den – også en reetablering af den hårde kystsikring ved klinten, der blandt andet består af bølgebrydere. Seneste vedligehold af kystsikringen var i 1990, hvor 500 tons sten blev tilført.
- Netop denne opgave er den slags kystsikring, vi allerhelst vil lave – både på grund af opgavens faglige indhold, men også fordi vi er med til at sikre, at et vigtigt naturområde bliver beskyttet i lang tid fremover, og at kirken beskyttes imod yderligere skred, siger Esben Munch-Petersen, projektleder i HedeDanmark, i pressemeddelelsen.
Kystsikringseksperter i søsterselskabet Orbicon har skitseret projektet og forestået de nødvendige beregninger, så bølgebryderen får den korrekte opbygning.
Vigtig verdensarv
Det er ikke kun Gl. Højerup Kirke, der kommer til at nyde godt af HedeDanmarks reetablering af kystsikringen. Også Stevns Klint, som bærer kirken, bliver beskyttet mod havet. Stevns Klint er ligesom kirken at finde Unescos liste over verdensarv.
Det skyldes det særlige lag af fiskeler, som deler klinten i to. Leret markerer overgangen mellem de to tidsaldre kridttiden og palæogen og indeholder desuden store mængder af metallet iridum, som findes i meteorer og meteoritter. Derfor er laget af fiskeler også en markør på tidspunktet for det meteornedslag, som formentlig var årsag til blandt andet dinosaurernes udryddelse. Stevns Klint er ét af bare tre steder i verden, man kan se denne type ler.
Sikker grund
Den to-årige restaurering og vedligehold af både Gl. Højerup Kirke og kystsikringen ved Stevns Klint er planlagt af den selvstændige arkitekt Henning Johansen. Han er hyret af foreningen Højeruplund, og hans plan for renoveringen er desuden godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen.
Arkitekten har baseret sin plan på gamle tegninger af både Gl. Højerup Kirkes omkransende skalmur og den oprindelige kystsikring fra 1928, som han selv har gravet frem på Nationalmuseet.
Restaureringen er støttet af både AP Møller Fonden og Aage V. Jensens Fonde.
