23948sdkhjf

Sjællandsk stilladsfirma har styr på sagerne

TS-Group første danske stilladsfirma med en ISO9001-15 certificering
TS-Group fra Herfølge, der omfatter TS-Stilladsmontage og TS- Platform & Hejs, har som det første stilladsfirma i Danmark, modtaget en ISO9001-15 certificering. En certificering der fungerer som bevis på, at virksomheden lever op til ISO 9001-15 standardens høje kvalitetskrav til ledelse, processer og produkter.

TS-Group påbegyndte i starten af året, at arbejde målrettet mod den anerkendte certificering – blandt andet i forbindelse med de lovkrav der er gældende for arbejdet med person-elevatorer på byggepladser.
TS -Group valgte dog, at certificeringen skulle dække alle firmaets forretningsområder, herunder stilladser, således at alle virksomhedens kunder og medarbejdere, vil nyde godt af de fordele certificeringen vil afstedkomme.

TS-Group har i forvejen en stram styring af processer samt fokus på sikkerhed, kvalitet og gode medarbejderforhold, men som noget nyt er der blandt andet indført målinger af kunde- og medarbejdertilfredshed, samt systematisering af alle aspekter relateret til HR, drift og udstyr.

- Med certificeringen ønsker TS-Group dermed at imødekomme lovkrav, sikre bedre egenkontrol, inddrage medarbejdere og skabe optimale arbejdsforhold, lyder det fra adm. direktør Michael Jørgensen.

Udover de mange fordele for både kunder og medarbejdere, forventer firmaet at certificeringen styrker deres konkurrencemæssige position bl.a. målrettet internationale kunder.

- Vi er stolte af, at vi som det første ISO-certificerede stilladsfirma i Danmark, kan stille garanti for et højt kvalitetsniveau. Når vi leverer et produkt at høj kvalitet, gør vi ikke bare kunden tilfreds, vi sikrer os samtidig mod udgifter og ulykker forårsaget af dårligt udført arbejde. Certificeringen kommer altså både os selv og vores kunder til gode, fremhæver Michael Jørgensen.

Processen mod ISO-certificeringen af TS-Group, er orkestreret effektivt af arbejdsmiljø- og certificeringschef Amandah Brumfield og faciliteret af Gro Kardel fra rådgivningsfirmaet LEKON i Roskilde.
TS-Groups forretningsområder dækker udlejning af stilladser, person og byggepladshejs samt arbejdsplatforme. Virksomheden holder til i Herfølge, og beskæftiger 50 mand.

Læs også: TS-Stilladsmontage tror på medarbejderne
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087