23948sdkhjf

Stark køber to byggemarkedskæder

Sidste måned var Stark Group på opkøb i Tyskland, hvor byggematerialekæden overtager Saint Gobain Building Distribution (SGBDD). 

Nu vender Stark Group så blikket mod Sverige. Her har firmaet indgået en aftale om opkøb af to familieejede svenske byggemarkedskæder med i alt otte lokale filialer og et distributionscenter. Den samlede årlige omsætning er på 450 mio. kr.  

Seks af filialerne inklusive et distributionscenter, under navnet PoG Woody Bygghandel AB, er en regional spiller i branchen i det sydlige Sverige, som er et vigtigt vækstområde i byggebranchen på nordisk plan. To filialer i Stockholm, under navnet Karl Ekesiöö Bygghandel AB, ligger i attraktive områder med massiv aktivitet i byggeriet. 

Opkøbene vil betyde en yderligere styrket position for Beijer Byggmaterial AB, som er Stark Groups svenske selskab og blandt de førende aktører i den svenske branche. Herefter skal Beijer Byggmaterial AB drive de i alt 82 filialer i Sverige, fra Trelleborg i syd til Kiruna i Nord. 

- Jeg er glad for i dag at kunne offentliggøre vores to seneste opkøb i Sverige og byde 150 nye svenske kolleger velkommen I Stark Group -familien, siger Søren P. Olesen, som er adm. direktør i Stark Group, og tilføjer: 

- Vores svenske selskab, Beijer Byggmaterial AB, gør det allerede rigtigt godt og har slået det svenske marked de seneste 24 måneder i træk. Med de to nye opkøb får vi solidt fodfæste i vigtige vækstområder i Stockholm og det sydlige Sverige, som giver os mulighed for at bringe de synergier og skala-fordele i spil, som er en vigtig styrke ved at operere på tværs af Norden. 

Aftalerne i Sverige skal godkendes af relevante myndigheder, hvilket forventes at ske i efteråret 2019.

Følger millilardhandel i Tyskland

Stark Group meldte mit i maj ud, at firmaet køber den tyske byggemateriale-virksomhed Saint Gobain Building Distribution (SGBDD). Handlens samlede værdi er 335 mio. euro (2,5 mia. kr.) og sælger er franske Compagnie de Saint Gobain. 

Købet i Tyskland fordobler Stark Groups størrelse. Omsætning vokser fra 16,5 mia. kr. til 32 mia. kr. årligt, og medarbejderstagen stiger fra 5.000 til 10.000 i seks lande. Efter opkøbet vil Stark Group drive mere en 400 byggecentre i Nordeuropa. 

I forvejen ejer og driver Stark Group, Stark Danmark A/S i Danmark og Grønland, Beijer Byggmaterial AB i Sverige, Stark Suomi OY i Finland og Neumann Bygg AS i Norge - alt sammen uden dagens svenske opkøb medregnet.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11