23948sdkhjf

Skibet er ladet med…. cement

Spritnye, specialbyggede fragtskibe skal distribuere godt én million ton cement årligt fra Aalborg til siloanlæg rundt om i verden

Der er godt gang i cementproduktionen hos Aalborg Portland. Årligt producerer fabrikken i Aalborg godt 2,4 mio. ton grå og hvid cement, som distribueres til syv siloanlæg i havne i Danmark samt det øvrige Nordeuropa og USA.

Det høje aktivitetsniveau er en af årsagerne til, at den nordjyske cementproducent nu fornyer og udvider sin flåde med tre nye skibe, mens to ældre skibe sendes på pension. 

Det skriver Aalborg Portland i en pressemeddelelse. 

Det første nye skib, som er blevet døbt Aalborg White, har netop lagt til kaj ved Aalborg Portlands havn i Aalborg. Skibet skal udelukkende sejle med Aalborg Portlands hvide cement, der går under samme navn som skibet selv. 

- Vi har glædet os meget til, at det første af de nye skibe skulle anløbe vores havn, og vi ser frem til at få de øvrige to skibe sat i søen inden årets udgang, forklarer direktør Michael Lundgaard Thomsen fra Aalborg Portland i pressemeddelelsen. 

Artiklen fortsætter under videoen.

Skal fragte én million ton cement årligt
Aalborg Portland har langtidsleaset de nye, specialbyggede skibe, der alle er selvlossende og fuldstændig støvfrie i forbindelse med både lastning og losning. Med en kapacitet på godt 4.000 tons per skib forventes den nye flåde at fragte godt en million tons cement om året, og der vil derfor være næsten daglige anløb til Aalborg Portlands havn i Aalborg. 

I 2018 blev ca. 71 pct af cementen fra fabrikken i Aalborg fragtet med skib, og som følge af den øgede flådekapacitet forventer Michael Lundgaard Thomsen at kunne fastholde den høje andel af skibstransporter - uanset vækst- og eksportpotentiale. Det er tillige til gavn for bundlinje og miljø, for mens Aalborg Portlands to nuværende skibe bruger ca. to ton skibsbrændstof om dagen per 1000 tons cement, vil de tre nye skibe dagligt bruge under ét ton per skib. 

De to øvrige skibe, som begge opkaldes efter tidligere Aalborg Portland skibe, skal fragte den karakteristiske grå cement og forventes i drift i henholdsvis september og december 2019.

Artiklen er en del af temaet Video & billedserier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094