23948sdkhjf

Tyskere vilde med danske byggekomponenter

Høj vækst i det tyske byggeri øger efterspørgslen efter danske byggekomponenter.
Tal for årets første kvartal viser, at danske leverandører af byggekomponenter eksporterede for i alt 1,5 mia. kr. til det tyske marked. Dermed er der tale om en stigning på 17 % sammenlignet med året før.

- Tyskerne har ikke i samme grad som eksempelvis Danmark været hærget af finanskrisen, så allerede da krisen i Danmark var på sit højeste, begyndte danske håndværksvirksomheder og leverandører af byggekomponenter at fokusere på det tyske marked, siger Henriette Thuen, der er afdelingschef i International Afdeling hos Dansk Byggeri, til Børsen.

Hjælp fra tyske støtteordninger
Udover at finanskrisen er gået lettere henover Tyskland, peger Henriette Thuen også på, at den tyske regering har stimuleret byggeriet gennem en række støtteordninger til fx renoveringer og energiforbedringer.

Netop Dansk Byggeri står i samarbejde med Tønder Kommune bag en studietur til Nordbau-messen i Neumünster til september. Her kan danske virksomheder høre mere om de udfordringer, der er ved at handle på det tyske marked.

Byggeriet i Tyskland er steget med 4,6 % i årets to første måneder målt i ordremængde. I 2011 som helhed ventes en vækst på 3 %.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125