Byggeriet skal holde tæt i 2020
Kravene til tætheden i fremtidens byggeri vil blive skærpet ganske markant. Det har fået to af byggeriets store fag - tømrerne og murerne - til at indgå et samarbejde, hvor man afklarer de forhindringer og uafklarede spørgsmål, der fortsat er
Murer- og tømrerfagene arbejder begge i det daglige med tæthedsproblematikken ud fra hver deres forudsætninger og materialer. Men udfordringen er den samme - et tættere byggeri.
Tømrerne mangler klarhed
Tømrerfaget har arbejdet med membraner gennem flere årtier, og er traditionelt det fag, der etablerer tætheden mellem bygningsdelene. Formanden for Træsektionen under Dansk Byggeri, Michael Lund, vil meget gerne være med til at løse de fremtidige tæthedskrav, men han tror ikke, tømrerfaget kan løfte opgaven alene:
- Tømrerfaget har gennem de seneste årtier forsøgt at holde trit med teknikernes konstante ændringer af den byggetekniske fælleseje for korrekt montering af dampspærre. Først skulle samlinger klemmes, så tapes, så skulle de igen klemmes, dernæst fuges og klemmes, og nu er man igen vendt tilbage til tapning af samlinger, men nu på fast underlag. Det har givet nogen signalforvirring.
Træsektionen er klar over, at der er et undervisningsefterslæb. Korrekt montage af membraner kræver i dag stor viden, og vil i fremtiden stille endnu større krav til medarbejderne og deres praktiske kunnen.
- For os er det helt store problem, at det kan være en stor udfordring, at finde de korrekte materialer til de forskellige opgaver. Vores folk skal ofte selv vurdere, hvilke materialer der passer sammen, og om de kan anvendes til det aktuelle formål, siger Michael Lund.
Han understreger, at tømrerfaget meget gerne ville hjælpes lidt mere på vej af materialeproducenterne, når man står ude i tømmerhandlen.
- Samtidig vil det være en fremtidig forudsætning, at rådgiverne projekterer med bygbare løsninger. Det er ikke sjældent, at vi selv skal opfinde den rigtige løsning på byggepladsen, og det er hverken i orden eller optimalt.
Murerne holder tæt
For murerne er problematikken noget mere afdæmpet. Det er sjældent det murede byggeri, der slår negativt ud på en tæthedsprøvning.
- Murerfaget er rimelig privilegeret. Hvis vi gør, som vi altid plejer - altså korrekt udført arbejde - og sikrer os, at vores fuger er udfyldte, så vil det under normale omstændigheder ikke være udslagsgivende for, om en bygning består en tæthedsprøve, siger Henning Østergaard, der er formand for Murersektionen under Dansk Byggeri.
- Vi kender medicinen, hvis vores murværk gennembrydes. Det gælder eksempelvis ved installationsgennemføringer, hvor vi ved at øge fokus på gennemføringer og et fint samarbejde med installationsfagene har været i stand til at holde konstruktionen tæt.
- Murersektionen vil selvfølgelig følge udviklingen frem mod 2020. Som situationen er i dag, skal vi ikke ændre på vores generelle udførelsesmetoder. Men ingen fag kan tillade sig at se passivt til, for fremtiden vil stille krav til alle fag. Og derfor vil vi i murerfaget selvfølgelig deltage i byggeriets fælles løsning på tæthedsproblematikken og fortsætte det tætte samarbejde med de øvrige fag i branchen, fremhæver Henning Østergaard.
Murernes vådrum gemmer måske på de vise sten
Formændene for Træsektionen og Murersektionen under Dansk Bygger er enige om, at murerne måske har drejebogen, der kan løse mange af de problemer, byggeriet i dag har med at opnå et tæt byggeri.
Murerfaget havde tilbage i 1980'erne problemer med tætning af vådrum. Her valgte man via en række anvisninger fra SBi at indføre krav om godkendte materialer, der blandt andet betyder, at vådrum i dag kun må udføres med godkendte materialesystemer.
Flere af elementerne fra dette kontrolsystem kan med fordel overføres til de membransystemer, der bruges til tætning af byggeriet.
Træsektionens formand, Michael Lund, ser meget gerne, at der etableres et kontrolsystem, som primært stiller krav til materialernes forenelighed, materialeegenskaber og til at materialerne leveres med en godkendt montagevejledning for de mest almindelige samlingsdetaljer.