Der kan spares milliarder på renoveringer
Danske politikere nedprioriterer bygningsrenovering, og det har store økonomiske konsekvenser for landets 6.000 mia. kr. store bygningsformue, viser ny analyse.
Af Rasmus Gregersen
Og det har store samfundsøkonomiske konsekvenser, konkluderer byggebranchen i en analyse foretaget blandt de 25 vigtigste aktører. Analysen er udarbejdet på vegne af Bygherreforeningen og finansieret af Grundejerens Investeringsfond.
Manglende politisk bevidsthed er en barriere for renovering
Analysen peger på, at renovering er nedprioriteret, fordi der hverken er politisk prestige eller stemmer i renovering. Branchen erkender samtidig, at den selv har nedprioriteret renovering til fordel for det mere prestigefyldte nybyggeri.
Konsekvensen er, at renoveringsarbejde er et af de områder med den laveste produktivitetsudvikling og innovation. Og det koster dyrt.
- Der renoveres årligt for 100 mia. kroner i alt i den private og offentlige sektor. Det er ligeså meget som regionerne bruger på sundhed, men hvor er bevågenheden på renovering? Det er et problem. Kan der blot effektiviseres 1 % på renoveringsområdet, er der sparet 1 mia. kroner årligt. Der er med andre ord god købmandslogik i at sætte politisk søgelys på renovering, siger Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen.
De adspurgte i analysen udbeder sig ikke nødvendigvis mere renovering, men mere intelligent renovering. Renovering handler om at sikre bygningsmassen med løbende vedligeholdelse, men ikke mindst også om at fremtidssikre bygninger og boliger med fx energioptimering og forbedring af tilgængelighed for ældre beboere. Der er således store muligheder i politisk at fokusere mere på renoveringsområdet.
Politisk lederskab efterlyses
Skal renoveringsområdet forbedres, kræver det investeringer, og det offentlige må gå foran. Analysen peger på, at politikerne har et særligt ansvar for at sikre en ordentlig offentlig byggestandard og agere rollemodel. Som der retorisk spørges i analysen: ”Hvis staten ikke tør, hvorfor skulle fru Hansen så turde?”
Derfor kræver branchen større politisk prioritering og handlekraft: Der skal eksempelvis udvikles en national handlingsplan, skabes bedre rammevilkår og økonomiske incitamenter samt igangsættes offentlige investeringer og initiativer, der kan sætte gang i markedet.
- Der er en høne-æg-problematik. Der er nemlig behov for en stor spiller, der starter en positiv spiral, og her mener branchen, at det offentlige er nødt til at gå foran, forklarer Henrik L. Bang og uddyber, hvorfor det er i politikernes egen interesse at prioritere renovering:
- Hvis renovering ikke bliver højere prioriteret politisk, risikerer vi en gentagelse af skinnenettet, hvor behovet for investeringer blev ignoreret i årevis. Konsekvensen blev nedslidte skinner, forsinkede tog og en langt større regning i sidste ende. Uden politisk prioritering af renovering i byggeriet vil det samme ske med vores bygninger. De vil blive nedslidte, og regningen vil kun blive større og større for hvert år, slutter han.
Bag om analysen
Der renoveres for samlet omkring 100 mia. kr. årligt i den private og offentlige sektor. Det svarer til det samlede beløb, som regionerne bruger på sygehuse og sundhed eller til omkring tre Storebæltsbroer.
Der er et anslået vedligeholdelsesefterslæb på 14 mia. kr. i statslige og kommunale bygninger. Alene i parcelhuse er der et anslået vedligeholdelsesefterslæb på 30 mia. kr.
Alene ved at energioptimere vinduer og efterefterisolere den eksisterende bygningsmasse vurderes det konservativt, at der kan opnås en reduktion i energiforbruget på 32 %. Denne besparelse svarer til udgiften til en komplet efterlønsreform til 16 mia. kr. hvert eneste år.
Der er foretaget baggrundsresearch og gennemført kvalitative telefoninterviews med følgende 23 interessenter:
Danske ARK, FRI, Dansk Byggeri, DI Byggematerialer, Håndværksrådet, BAT kartellet, Tekniq, Cowi, Boligselskabernes Landsforening, Dansk Bygningsarv, Arkitema, MT Højgaard, Rockwool, Velux Group, Kunstakademiets Arkitektskole, Teknologisk Institut, SBi – Aalborg Universitet, Akademisk Arkitektforening, Konstruktørforeningen, Concito, Landsbyggefonden, Realdania samt Erhvervs- og Byggestyrelsen.
