23948sdkhjf

12.000 kvm bolig og erhverv - Aart forvandler havnefront nær Oslo

Aart Architects rører igen på sig i Norge. Denne gang i byen Holmestrand syd for Oslo. 

Der er det danske arkitektfirma sammen med Asplan Viak valgt til opgaven om at forvandle havnefronten til en levende havnebydel, Backe-kvartalet, med caféer, restauranter, butikker og op til 120 lejligheder. 

Det oplyser Aart Architects i en pressemeddelelse. 

Det er det norske ejendomsudviklingsselskab Tress Asset Management, som står bag opgaven.  

Lagerbygning fra 1910 binder historien i bydelen 
Med Backe-kvartalet er planen at omdanne seks byggefelter med eksisterende bebyggelse. Dele af den dele eksisterende bebyggelse vil blive revet ned for at give plads til nye og mere tidssvarende bygninger. 

En vigtig, identitetsskabende bygning vil dog blive bevaret - det gælder Kullboden, som er en lagerbygning i tegl opført i 1910. 

- Vi vil transformere Kullboden, så den som en af Holmestrands mest ikoniske bygninger vil føje en særlig autenticitet til oplevelsen af den nye havnebydel. Det vil vi gøre ved at bevare facaden, men åbne den mod havnefronten, så bylivet trækkes ind i bygningen, der fremover vil byde på butikker, caféer og restauranter i tæt kontakt med vandet, siger Anders Strange, daglig leder af Aart Architects' kontor i Oslo.

Ud over en revitalisering af Kulboden vil den nye havnebydel byde på fem såkaldte Søhuse med butikker, caféer og restauranter i gadeplan og lejligheder med havudsigt på de øvre etager. Hjertet i havnebydelen bliver Backe Gabrielsens Plass, som bliver et intimt torv i læ for vinden i kraft af de nye Søhuse.

Dansk sejrsgang i Norge

Aart Architects udvidede tidligt sidste år sine aktiviteter i Norge med opkøbet af SJ Arkitekter.

Senest har tegnestuen vundet 12.500 kvm kontorer, showrooms og fællesfaciliteter i Oslo-bydelen Bryn.

I månederne før har arkitektfirmaet også været en del af vinderholdet på projekter som udvikling af 70.000 kvm bolig, butikker og byrum i centrum af Ski syd for Oslo for Ski Sentrum Utvikling og Stor-Oslo Eiendom. Ligeledes ved Oslo har arkitektfirmaet en finger med i Aker Sygehus på 150.000 kvm.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078