23948sdkhjf

Lokale arkitekter skal tegne Aarhus’ nye brandstation

Brandstation opføres med fokus på Bæredygtighed og cirkulær økonomi

Cubo Arkitekter skal sammen med Ingeniørfirmaet Viggo Madsen tegne og projekter Østjyllands Brandvæsens nye brandstation.

Det oplyser det Aarhus-baserede arkitektfirma i en pressemeddelelsen

Den fuldtidsbemandede brandstation opføres i Lisbjerg under navnet Station Aarhus Nord. Stationen bliver en del af det nye byudviklingsområde ved Lisbjerg. Brandstationen vil ifølge udbudsteksten udgøre ca. 1120 kvm, hvoraf ca. 75 kvm er uopvarmet areal. 

Brandstationen skal sikre hurtige ankomsttider i hele den nordlige del af Aarhus Kommune samtidig med, at den giver brandfolkene et godt arbejdsmiljø. Samtidig fungerer en fuldtidsbrandstation også som en hjem for vagtgående brandfolk, hvorfor der også skal være attraktive velfærdsfaciliteter ved døgnophold.

Bæredygtighed i fokus
- Ud over en brandstation med et godt og sikkert arbejdsmiljø skal stationen også opføres med fokus på bæredygtighed, både hvad angår gennemtænkte totaløkonomiske løsninger, der sikre en effektiv og driftssikker bygning med minimalt vedligehold samt et byggeri opført af morgendagens byggematerialer og med fokus på cirkulær økonomi, siger projektchef i Østjyllands Brandvæsen Lone Mossin i pressemeddelelsen. 

- Jeg er sikker på, at vi i samarbejde med Østjyllands Brandvæsens medarbejdere, CUBO og Viggo Madsen kan skabe en attraktiv arbejdsplads, inden for den økonomiske ramme vi har, tilføjer hun. 

Brandstationen i Lisbjerg forventes at stå færdig i starten af 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094