23948sdkhjf

Utraditionelt samarbejde højner el-tavlers kvalitet

Sikkerheden skal være i top i el-tavler.

Alligevel forekommer der alt for ofte fejl i tavlerne til både bygnings- og maskininstallationer. Selv om hovedparten af fejlene hverken er farlige eller påvirker funktionsdygtigheden, så er de oftest ulovlige og kunne være forebygget med bedre kommunikation mellem branchens parter.

Derfor arbejder en tværfaglig arbejdsgruppe på en række vejledninger, som skal udrydde de hyppigst forekommende fejl. 

- For hvert af de områder, hvor Sikkerhedsstyrelsen konstaterer, at der er fundet flest fejl, har vi udarbejdet kortfattede og entydige vejledninger. Når både rådgiverne, tavlebyggerne og installatørerne følger vejledningerne, forventer vi, at mængden af fejl om ikke elimineres, så i hvert fald reduceres væsentlig. De fælles vejledninger skal sikre, at der ikke falder information ned mellem to stole, siger René Kjemtrup, direktør i Dansk El-tavle Forening (DETF).

Fælles retningslinjer for alle i værdikæden
René Kjemtrup er initiativtager til arbejdsgruppen, som kom i stand efter et møde, hvor en repræsentant fra Sikkerhedsstyrelsen havde påpeget et forbedringspotentiale i branchen. 

Foruden DETF og Sikkerhedsstyrelsen deltager også repræsentanter fra Tekniq Arbejdsgiverne – Industri & Installation, Kredsen Af Større El-Rådgivere, samt Cubic-Modulsystem, Pro-Automatic og Elogic Systems. 

- Den tværfaglige sammensætning er en kæmpe styrke for vores arbejde. Vi må desværre nok erkende, at der har været en lille tendens i branchen til at sende aben videre, og det er vores arbejdsgruppe med til at sætte en stopper for. Når alle led i værdikæden er med til at definere vejledningerne, får vi forståelse for hinandens tilgang og arbejdsmetoder og kan skabe fælles retningslinjer, som både giver mening i projekteringen og i den praktiske udførelse, siger René Kjemtrup. 

Vejledninger klar inden sommer
Vejledningerne omfatter bl.a. krav til jording, mærkning og montering, men også forslag til retningslinjer for service og vedligehold. For selv om det ifølge elsikkerhedsloven er ejeren eller brugeren af en elektrisk installation, der er ansvarlig for, at installationen overholder reglerne i elsikkerhedsloven, ligger der også et forbedringspotentiale, som branchen kan være med til at opfylde.

- I dag indeholder tavler så mange komponenter og sikkerhedsfunktioner, at installatørerne med fordel kan tilbyde slutkunderne en ordning, hvor de indgår en aftale om at verificere, at tavlen er sikkerhedsmæssigt forsvarlig efter en given periode, siger René Kjemtrup. 

De første to vejledninger omhandler henholdsvis opbygning og installation af småtavler og gruppetavler med en mærkestrøm op til 63A, samt opbygning af klasse I og klasse II tavler til TN og TT net. De bliver færdige i løbet af andet kvartal. Vejledningerne bliver tilgængelige via DETF´s hjemmeside 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094