23948sdkhjf

Enemærke vinder milliardaftale med KAB

Danmarks største administrationsorganisation indgår strategisk partnerskab med konsortiet KAB Trust

Danmarks største boligorganisation, KAB, har sat navn på de entreprenører, arkitekter og rådgivere som bliver strategisk partner på selskabets byggeopgaver - en rammeaftale som forventes at have en værdi på cirka seks mia over seks år..

Det skal være slut med skiftende byggevirksomheder og rådgivere, der træder hinanden over tæerne og skaber konflikter på boligorganisationen KAB’s byggepladser.

KAB har valgt at indgå et strategisk samarbejde om primært renovering til flere milliarder med konsortiet KAB Trust, der består af virksomhederne Enemærke & Petersen A/S i samarbejde med JJW Arkitekter, Kant Arkitekter A/S, SLA Landskabsarkitekter, Norconsult A/S, Oluf Jørgensen A/S og Rekommanderet
Det oplyser Enemærke og Petersen samt KAB. 

Rammeaftale
Der er tale om en rammeaftale, så Boligorganisationerne i KAB-fællesskabet kan frit vælge om de ønsker at deltage i byggepartnerskabet eller fortsætte som hidtil med at udbyde byggeopgaverne separat.

KAB forventer, at de første byggesager i det nye strategiske samarbejde kan gå i gang i slutningen af 2019 og de første seks byggesager ligger klar.

 - Med det nye byggepartnerskab vælger vi at organisere byggeprojekter på en ny måde, der skal være med til at sikre bedre resultater i såvel renoveringer som nybyggeri. Med valget af KAB Trust får vi en samarbejdspartner, der allerede har en solid erfaring med strategisk partnerskab og som dermed kan understøtte målsætningen om bedre resultater i byggeriet. Vi tror på, at et tæt samarbejde med KAB Trust vil komme boligorganisationer, byggesager og beboere til gode, udtaler Rolf Andersson, byggedirektør i KAB.

Konsortiet med Enemærke & Petersen blev valgt i konkurrence med tre andre prækvalificerede konsortier og opgaven blev sendt i udbud i august. Entreprenører på de tre tabende hold er henholdsvis NCC, Adserballe & Knudsen samt Casa.

For få uger siden indgik boligselskabet FSB en lignende strategisk aftale med et konsortie ledet af entreprenøren NCC. Tre af fire entreprenører fra FSB-udbuddet var også prækvalificeret til KAB-opgaverne.

Modellen for udbuddet er inspireret af Københavns Kommune, som i 2016 indgik et lignende partnerskab om bl.a. skolebyggerier med et entreprenør-, arkitekt- og ingeniørteam, der kalder sig Trust. Enemærke & Petersen er med i Trust.

Flere synergier
Baggrunden for at udbyde en portefølje af projekter samlet i et strategisk partnerskab, der også omfatter entreprenøren, er en forventning om, at KAB vil kunne opnå stordriftsfordele, synergier og mere innovation ved denne udbudsform.

KAB forventer, at man gennem et strategisk partnerskab opnår en mere effektiv proces uden skiftende samarbejdspartnere og færre tidsplaner og budgetter, der skrider.

Fire konsortier dystede om milliardopgave

KAB har hidtil udbudt selskabets byggesager hver for sig. Det har resulteret i for mange skiftende partnere, der ”træder hinanden over tæerne” og ”alt for mange kræfter må kastes ind i at løse konflikter, og der er for mange fejl og byggesjusk”, mener KAB.
KAB har derfor samlet flere byggeprojekter i en rammeaftale på seks mia. kr. i op til seks år. Opgaven blev sendt i udbud i august 2018. Fire konsortier blev prækvaliceret til opgaven. Torsdag d. 21 marts valgte KAB konsortiet KAB Trust som strategisk partner.

Vinderne blev:
Konsortiet KAB Trust har entreprenøren Enemærke & Petersen A/S i spidsen i samarbejde med JJW Arkitekter, Kant Arkitekter A/S, SLA Landskabsarkitekter, Norconsult A/S, Oluf Jørgensen A/S og Rekommanderet.

Følgende tre konsortier var også prækvalificeret:
1. NCC Danmark A/S med Rubow Arkitekter A/S, NCC Danmark A/S Engineering, Cowi A/S, Smith Innovation og BM Byggeindustri A/S

2. Adserballe & Knudsen A/S med CG Jensen A/S, Tegnestuen Vandkunsten A/S, Mangor & Nagel A/S, JAJA Architects Aps, Wissenberg A/S Rådgivende Ingeniører, Dominia A/S, MOE A/S og Sted Aps

3. Casa A/S med Arkitema Architects og Niras A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.122