23948sdkhjf

Investeringer i nye forretningsben æder af boligentreprenørs overskud

JCN Bolig må sande, at de koster penge at komme til at tjene endnu flere penge. 

Boligentreprenøren med base i Østjylland kom ud af 2018 med et resultat før skat på 17 mio. kr.. Og selvom det var  3 mio. kr. under sidste års resultat, var det i ledelsens øjne stadig tilfredsstillende trods selskabets aktivitetsstigning. 

JCN Bolig har specialiseret sig i boligbyggeri i segmentet b-t-b, dsv. boligforeninger, private investorer og lignende aktører. På et overordnet plan følger resultatet og driften den strategiske plan, som blev udstukket tilbage i 2013: 

- Vi skal være de bedste på boliger b-t-b, men ikke nødvendigvis de største. Dermed ikke sagt, at vi ikke ønsker at vækste. Det har vi gjort hvert eneste år siden 2013, men det skal være på en kontrolleret måde, siger administrerende direktør hos JCN Bolig, Flemming V.T. Rasmussen. 

To nye forretningsben
Investeringer i to nye forretningsben er Ifølge Flemming V.T. Rasmussen årsagen til, at resultatet er i den nedre del af den skala, som JCN Bolig ønske at måle sig på økonomisk.

- Vi har udvidet vores markedsområde. Før var det boligprojekter primært i Østjylland, og nu er det udvidet til det sjællandske marked samt til renoveringsprojekter. Det vil sige to store markedsområdet, som er kommet til det, vi har gjort hidtil, siger Flemming V.T. Rasmussen til Licitationen. 

Sjælland blev føjet til det eksisterende, østjyske forretningsben i 2017. I 2018 er der så brugt energi på at få fundamentet op og stå. Samtidig har man smidt ressourcer i at etablere renoveringsdelen, som blev skudt i gang renoveringen af de to første boligblokke i helhedsplanen for Gellerup i Aarhus. Den ene blok er blevet kendt som ”Porten i Gellerup”.

I de kommende år skal renoveringer og aktiviteterne på Sjælland udvikles yderligere. Men nu ventes de også at bidrage positivt til det finansielle resultat. Fremover vil det også udgøre en væsentlig del af volumen hos JCN Bolig. 

Store opgaver forude
I JCN Bolig forventer i 2019 og 2020 en pæn fremgang i både aktivitet og det finansielle resultat. Ikke mindst på baggrund af en stor ordreindgang i 1. halvår 2019 - der ventes en ordreindgang på cirka 1 mia. kr. i denne periode ifølge årsrapporten. 

- 2018 har været et travlt år. På den måde er det glædeligt, at vi har formået at skabe grobund for fremtiden samtidig med vækst i det eksisterende marked, og så stadig tjene penge på et trods alt tilfredsstillende niveau, siger Flemming V.T. Rasmussen.

JCN Bolig A/S
mio. kr. 2018 2017
Bruttofortjeneste 35,42 39,89
Resultat af ordinær primær drift 18,21 22,00
Resultat før skat 17,04 20,11
Årets resultat 13,28 15,53
Balancesum 127,58 107,09
Egenkapital 41,17 41,62
Antal ansatte 98 71
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157