Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
46-årige Martin Vestergaard er netop tiltrådt som direktør for virksomhedens afdeling i København.
Han kommer fra en stilling som afdelings- og markedschef hos Niras og bliver en del af Bascons direktion med Aarhus-direktør Michael Sloth og adm. direktør Lars Svenningsen.
Martin Vestergaard er uddannet civilingeniør fra DTU, hvor han også har taget en MBA. Han har tidligere i karrieren været ansat som sektorchef i Rødby/Lolland Kommune, afdelingschef hos Carl Bro samt forretningsudvikler og projektleder hos Teknologisk Institut.
Bascon har 115 medarbejdere, der, med byggeri som omdrejningspunkt, rådgiver inden for teknik og planlægning, IT og organisation, drift og miljø. Afdelingen i Købehavn beskæftiger 30 ansatte.
Danske Malermestre
På Danske Malermestres generalforsamling blev malermester Per Vangekjær, malerfirmaet Aage Møller & Søn A/S, Holte, valgt som ny formand for organisationen.
Han afløser malermester Glenn Larsen, der har siddet syv år på posten, og som har valgt at fratræde posten pga. et jobskifte til både malermester i C. Møllmann & Co A/S, Rødovre, og som facility manager med flere krævende opgaver.
Dan-Ejendomme A/S
Walther Vishof Paulsen, Jens Otto Veile og Jens Kjærsgaard er udtrådt af bestyrelsen. Bo Heide-Ottosen, Storbritannien, er indtrådt som formand for bestyrelsen, mens Christina Hvid er indtrådt so menigt medlem.
Dominus
Ulrik Kirketerp er blevet ansat som afdelingsleder i virksomhedens nye afdeling i Aalborg.
Dominus løsninger indenfor styring og automatik af lys, varme, køl og ventilation.
Glindorf & Partnere A/S
Erik Halfdan Hultquist er udtrådt af bestyrelsen for Glindorf & Partnere A/S.
Glindorf & Partnere tilbyder totalrådgivning for bygherrer og varetager processen fra gennemførelse af lokalplan til nøglefærdigt byggeri.
Icopal A/S
Christine Bosse er indtrådt i bestyrelsen for Icopal A/S.
Mila Beslag A/S
Henrik Robert Jensen er tiltrådt som direktør for Mila Beslag A/S.
Virksomheden producerer primært beslag til dør- og vinduesindustrien.
Marius Pedersen A/S
Svend-Aage Nielsen og Pierre Rene Antione Bellon-Serre er udtrådt af bestyrelsen. Samtidig er Finn Junge Andersen (adm. direktør i Marius Pedersen/Veolia Miljøservice Holding A/S) og René Louis Xavier Girre indtrådt.
Marius Pedersen er specialiseret i affaldshåndtering men har også en entreprenørafdeling der tæller ca. 40 medarbejdere, der udfører opgaver for såvel private som offentlige bygherrer.
Pitzner Gruppen
Brian Lang er blevet ansat som salgsdirektør for gruppen udlejningsselskaber. Her får han blandt andet ansvaret for at sammenkøre salgsorganisationerne i VMC Pitzner, AGJ Pitzner og Corona Pitzner.
Pressalit Group A/S
Lars Aagaard Nielsen er tiltrådt som formand for bestyrelsen, mens Ib Christensen er udtrådt af bestyrelsen.
Pressalit fremstiller toiletsæder; hovedsageligt af træ og hærdeplast.
Realdania
Jørgen Mejlgård er udtrådt af bestyrelsen. I stedet er Gunde Odgaard indtrådt som nyt medlem.
Sjælsø Danmark A/S
Kim Breyen, koncernøkonomidirektør i Sjælsø Danmark A/S, er udnævnt til næstformand for bestyrelsen. Samtidig er Torben Black er fratrådt som næstformand, men forbliver i bestyrelsen.
Skamol A/S
Claus A. Jørgensen er ansat som teknisk direktør for Skamol A/S.
Skamol A/S producerer brandsikre isolationsprodukter.